Forbyd eller omfavn.
Det er det dilemma, universiteter i hele verden står overfor, i takt med at ChatGPT og lignende generative AI-værktøjer pludselig er blevet mainstream. I en analyse udgivet i marts 2024 af mere end 200 millioner universitetsopgaver, var 11% var helt eller delvist skrevet af AI.
“Uddannelsessektoren er den første, der har skulle forholde sig til generativ AI, fordi de studerende er jo bare kommet med det,” siger Ida Schrøder, postdoc ved Aarhus Universitet i København og bidragsyder til forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati. “Så universiteterne er overvældede og usikre på, hvordan de skal reagere, og derfor har jeg været interesseret i at undersøge, hvad der sker med vores universiteter, når vi tilføjer denne nye uforudsigelige ingrediens i form af generativ AI,” forklarer hun.
Lommeregner eller kamæleon
Ida Schrøder har kortlagt universiteternes respons, talt med fakultetsmedlemmer fra alle danske universiteter og fulgt de tiltag, der blev taget på et dansk universitet i henover foråret og sommeren 2024. For at forstå, hvordan generativ AI bruges, men også hvordan universitetet forsøger at regulere et genstandsfelt, det grundlæggende ikke forstår.
“Hvad der klart skiller sig ud, er, at det ikke er muligt at afgrænse det til en diskussion om, hvad de studerende gør eller ikke gør, fordi AI jo ikke bare er ligesom en lommeregner, som nogle har kaldt det. Lommeregneren ændrede, hvordan vi underviser i matematik, men dens funktioner var trods alt begrænsede. ChatGPT og Copilot og disse andre systemer derimod ændrer sig konstant.”
“Så måden, jeg tænker på generative AI-systemer, er som en kamæleon, der ændrer sig afhængigt af sin kontekst. AI ændrer måden vi underviser. Men har også indvirkning på medarbejdertrivsel, ulighed mellem eleverne, klimaet og teknostress. Det handler om, hvilken strategi universitetet vil skabe for sin fremtid,” siger hun.
Og de forskellige måder vi tænker om AI på, er vigtige, mener Ida Schrøder:
“Hvis universiteter ser på ChatGPT som et værktøj, som eleverne kan bruge til at snyde, som en form for bedrager, som det blev formuleret på et tidspunkt i Aarhus Universitets retningslinjer, så skal man jo håndtere det som et problem, næsten som noget kriminelt, ikke?”
“Men når ChatGPT bruges som en samtalepartner eller til at give feedback, som mange studerende gør, så er det et spørgsmål om didaktik eller pædagogik. Så skal du finde nye undervisningsmetoder, der kan rumme det.”
“Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi underviser på universiteterne, men det betyder ikke, at vi skal genopfinde hjulet. Måske kan vi fokusere mere på gamle dyder som gruppeeksamener eller eksamener baseret på aktiv deltagelse,” siger Ida Schrøder.
Efter tsunamien
ChatGPT 4 blev frigivet til offentligheden i november 2022 og skyllede ind over universiteterne som en tsunami. Mange universiteter reagerede først ved at forbyde AI af frygt for, at det ellers ville være umuligt at give retvisende karakterer. Siden da har b.la. Aarhus Universitet skiftet holdning og tillader nu brugen af AI, i erkendelse af at det er nærved umuligt at forhindre, mens andre universiteter overlader beslutningen til de enkelte fakulteter.
En af de respondenter, Ida Schrøder talte med, sammenlignede det med Spider-Man-memet: Alle universiteter prøver at forstå, hvad de andre gør, og skaber i processen politikker, der ligner hinanden meget. Og delegerer ansvaret nedad i organisationen.
Hvem ved, hvordan man regulerer generativ AI? Det kan være lettere at pege fingre end at finde svar.
“En af de indsigter, jeg fik fra min forskning, er, at ansvaret lander meget individuelt,” siger Ida Schrøder. “Enten på det enkelte fakultet, den studerende eller underviseren, der er blevet pålagt at finde ud af, hvordan man implementerer AI ansvarligt, fordi universiteterne ved ikke hvordan.”
“Hvordan kan du sikre, at de studerende stadig opfylder læringsmålene? Hvilke mål skal ændres og hvordan? Det er jo et kæmpe problem, fordi de fleste undervisere har jo ikke forudsætningerne til at forholde sig til det her. Men uanset hvordan vi håndterer det, er det afgørende, at vi involverer de studerende meget mere,” siger hun.
Dette er en proces, der vil være vanskelig for mange professorer, undervisere, forskere og andre medarbejdere på universiteter, forudser Ida Schrøder.
“For dem af os, der arbejder på universiteterne, tror jeg, det er et meget følsomt emne, og mange føler sig overvældede. Derfor vil du også høre udtryk som ‘professionel sorg’ eller ‘teknostress’, fordi folk føler, at de drukner i det.”
Ligeledes er det ikke alle studerende, der ivrigt omfavner AI:
“Der er et spektrum fra dem, der siger, at de bruger det hele tiden, til dem, der slet ikke vil bruge det. Over til de mest ekstreme, der siger, at de ikke vil bruge det på grund af klimapåvirkningen og som er imod, at universitetet beder dem om at bruge AI af den grund,” siger Ida Schrøder og sammenligner generativ AI med en sulten robot: “Fordi AI bruger så meget mere energi end en Google-søgning, skal universiteter også tænke på det i forhold til deres klimaansvar og regnskab.”
Hvem er med, når der træffes beslutninger om AI?
Hvordan generativ AI vil ændre universitetsverdenen er næsten umuligt at forudsige. Men én ting synes sikker: Det er kommet for at blive. Og derfor er det vigtigt at fokusere på, hvem der bruger AI, og hvem der ikke gør, siger Ida Schrøder.
“Et overraskende aspekt, som min forskning hjalp mig med at få øjnene op for, er kønsforskellen. På universiteterne er det generelt yngre mænd tidligt i deres karriere, der har taget føringen med at blive eksperter i generativ AI, som deltager i de forskellige fora, der diskuterer, hvordan vi bedst kan tilpasse pensum osv.”
“Men hvis det kun er dem med omfattende teknologisk ekspertise, for det meste mænd, der er til stede, når beslutninger træffes om, hvordan generativ AI kan vurderes i eksamener eller bruges i den daglige undervisning, så vil det have en stor indvirkning på vores uddannelseslandskab,” siger Ida Schrøder.
Det har været vigtigt for Ida Schrøder at være en modvægt til den kønsforskydning, hun oplever: “Jeg har følt, at det var vigtigt for mig at rådgive vores fakultet og vores studerende, og måske særligt vores kvindelige studerende, der har været mere tilbageholdende, om hvordan de bedst kan forstå AI. Og der har jeg set flere bruge det efter en venlig opfordring og i høj grad lykkes med det.”
Ida Schrøder har en ph.d. i økonomistyring og organisering fra Copenhagen Business School. Hendes nye forskning i generativ AI udføres i samarbejde med Helene Friis Ratner, akademisk medleder af Algoritmer, Data og Demokrati-projektet. Forskningen forventes at være færdig i sommeren 2025.
Besøg Ida Schrøders forskningsprofil for at læse hendes tidligere udgivelser.