Der var flot fremmøde, da Copenhagen Business School 1. november dannede rammerne for den årlige partnerkonference i ADD-projektet.
Årets højaktuelle tema var, hvor GenAI – kunstig intelligens såsom ChatGPT og andre programmer, der selv kan lave indhold på baggrund af brugeres prompts – bringer os hen om 10 år.
Til at belyse det spørgsmål var dagens oplægsholdere blevet bedt om enten at fokusere på fordelene eller bekymringerne ved AI – om end talerne afslørede, at de fleste havde en fod i hver lejr.
Generativ AI har allerede, ifølge en intern undersøgelse hos Microsoft blandt udviklere, øget deres hastighed med 55%, når de skriver kode, sagde Mette Louise Kaagaard.
Microsoft: Digitale assistenter kan give os en time mere om dagen
Dagens første taler var Mette Louise Kaagaard, direktør for Microsoft i Danmark og Island, der forventer, at AI snart vil være overalt:
”Vi kommer alle til at have AI i alting, og det kommer til at være en fuldstændig integreret del af vores hverdag, også i de situationer, hvor vi slet ikke tænker over det,” sagde Mette Louise Kaagaard og henviste til nye tal, der viser en forventet vækst i AI-markedet på 40% om året globalt frem mod 2032. Ifølge Mette Louise Kaagaard eksperimenterer mange virksomheder allerede på livet løs:
”En af de største tendenser lige nu er, at virksomheder bruger generativ AI til at hjælpe deres medarbejdere blive mere effektive og til at slippe nogle af de administrative opgaver. Når folk bruger egne digital assistenter, ser vi, at de kan spare ca. en times arbejdstid om dagen,” sagde Mette Louise Kaagaard.
Boston Consulting Group: AI kan demokratisere viden og kompetencer
Også Boston Consulting Group har opfordret sine ansatte til at bruge AI. Deres erfaringer viser, at det særligt er de lavest præsterende medarbejdere, der har størst gavn af AI. Derfor kan GenAI være med til at ”demokratisere kompetencer,” sagde dagens anden taler Marianne Dahl, managing partner i BCG:
”Vi taler tit om, at teknologi kan skabe et A- og et B-hold, men den her teknologi kan faktisk løfte dem, der måske ikke har adgang til den store viden.” Selvom Marianne Dahl var castet som AI-optimist i dagens anledning, fremhæver hun et par bekymringer, der rangerer fra klimapåvirkning til ulighed mellem kønnenes brug af de nye AI-værktøjer, og den geopolitiske kamp, som vi ser udfolde sig mellem USA, Kina og Europa klemt i midten.
Marianne Dahl pegede på andre studier, der viser, at et ChatGPT-værktøj endda kan være bedre til at udtrykke empati end mennesker, fordi algoritmen – modsat mennesker – aldrig bliver træt, sulten eller frustreret. Det kan ikke mindst bruges til at give venligere kundeservice, sagde Marianne Dahl: ”Så med de her værktøjer, kan man faktisk gøre verden mere menneskelig”.
Thomas Ploug: Fire kriterier former AI i fremtiden
Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitets Institut for Kommunikation og Psykologi, er selverklæret ”forsigtig optimist,” når det gælder påvirkningen fra AI.
Men i hans øjne skal vi fokusere mindre på de gode eksempler og mere på de overordnede strukturer, når vi spår om fremtiden. Han opremser fire særligt vigtige kriterier: Regulering, etik, politik og teknologi.
”Der er nogle områder, hvor AI performer godt, og så er der områder hvor AI performer rigtig skidt. Når man gør sig overvejelser om AI’s fremtid, må man kigge på hele det landskab af kriterier, der kommer til at påvirke retningen,” sagde han. På den baggrund forventer Thomas Ploug, at højt specialiseret AI vil slå igennem inden for sundhedssektoren, som han forsker i, fordi algoritmerne allerede nu er i stand til at diagnosticere visse sygdomme bedre end højt specialiserede læger:
”Så påstanden er, at vi kommer til at se ’narrow’ AI på de områder, hvor der virkelig er store gevinster at hente. Vi vil se chatbotter, avatarer og så selvfølgelig administrative implementeringer af AI de næste 10 år”.
Kunstig intelligens kommer til at berøre alle vores vigtigste menneskerettigheder, sagde Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder: AI skal have klare rammer – ellers bliver vi kørt over
Den første taler til at zoome ind på bekymringerne var Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Og der er nok at tage fat på, slog hun fast: ”Når man kigger rundt i verden, er menneskerettigheder, retsstatsprincipper og civilsamfundsorganisationer under pres, sagde hun. ”Derfor er det afgørende, at teknologien bliver udviklet på en måde, der har rettigheder og retssikkerhed for øje, hvilket tidligere ikke altid har været tilfældet.”
”Der er virkelig mange muligheder i AI for os alle sammen, men vi skal samfund sætte klare rammer, så vi som borgere ikke får kørt vores fundamentale rettigheder over.”
Hvordan vi vil bruge AI, er stadig et åbent spørgsmål, sagde Sine Just Nørholm.
Sine Nørholm Just: Hvem skal rydde op efter AI-misinformation?
Forskningsleder af ADD-projektet og professor ved Roskilde Universitet Sine Nørholm Just tog derefter til scenen med argumentet, at vi som samfund stadig kan forme AI-udviklingen.
”Hvis vi tænker generativ AI som en social teknologi, hvilken formning af samfundet inviterer teknologien så til?” spurgte hun. ”Hvis vi ser på udviklingen lige nu, er retningen måske bekymrende. Men mit hovedbudskab er, at det behøver det ikke være”.
Sine Nørholm Just fremhæver et eksempel for at illustrere udfordringerne ved AI, som man selv kan eksperimentere med ved at Google ’Baby Peacock’. Så får man nemlig primært AI-generede billeder.
”I kan sikkert godt gætte det,” sagde Sine Nørholm Just og pegede på projektorskærmen. ”Den mest kedelige er den ægte. Problemet er, at når først de her billeder er sat i omløb, så bliver internettet oversvømmet af misinformation – fake news om baby påfugle.”
Det giver os helt nye udfordringer og spørgsmål, vi skal tage stilling til, sagde Sine Nørholm Just. ”Man kan sammenligne det med et olieudslip. Hvem skal rydde op, hvem skal betale og fjerne alle de falske påfugle – bliver de nogensinde fjernet – og gør det noget?”
Jan Damsgaard: Når vi opfinder flyveren, opfinder vi også flystyrtet
Forfatter til den nye bog ’AI mellem fornuft og følelse’, Jan Damsgaard, gav dagens afsluttende keynote og opfordrede til større proportionalitet i debatten om AI.
”Jeg tror på, at de her teknologier løser flere problemer end de skaber, men der er negative konsekvenser. Når vi opfinder flyveren, opfinder vi også flystyrtet,” sagde Jan Damsgaard, der ud over at være forfatter også er professor på CBS.
Jan Damsgaard mener, at vi i Europa har valgt den mest restriktive måde at anskue AI på, hvilket kan få store konsekvenser. ”I den offentlige administration bliver der begået graverende fejl hver dag, som kunne være undgået, hvis vi havde brugt AI,” sagde han og fremhævede sundhed som et andet område, der kan have gavn af AI, fordi det kan lette lægernes administrative byrde og derved give dem mere tid til patienterne.
Derfor risikerer vi at gøre os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke griber mulighederne ved AI, mener han.
”Den bedste måde at sikre europæiske normer og værdier er ved at have en industri, der kan følge med i det her AI-kapløb. Min bekymring er, at bekymringen for AI vil føre til, at vi ikke længere selv er i stand til at bestemme vores fremtid,” sluttede Jan Damsgaard.
Deltag i næste ADD-event om AI i kommunerne
I løbet af efteråret er der flere spændende arrangementer fra ADD-projektet. Den 20. november kan du komme med til stor konference om AI i kommunerne. Læs mere og tilmeld dig her.
Mellem oplæggene blev der også tid til netværk og ’speed dating’ mellem forskere og partnere på ADD-projektet.
