Luk

ADD-projektet afholdt Christiansborghøring om potentialerne for øget brug af sundhedsdata

Tillid, juridiske udfordringer og samspillet mellem teknologi og sundhedsfaglig praksis var hovedtemaerne under ADD-projektets høring om potentialerne og barriererne for øget brug af sundhedsdata.

Det danske sundhedsvæsen har de seneste år været udfordret. Medarbejderflugt, demografiske forandringer og systemer, der har svært ved at tale sammen, har skabt et mærkbart pres. Som en af de bærende søjler i den danske velfærdsstat, er det derfor afgørende, at der fra politisk hånd afsøges løsninger, der kan lette presset. Og her bærer digitale og datadrevne værktøjer på et stort uforløst potentiale.

Spørgsmålet Hvordan kan øget brug af sundhedsdata give bedre behandlingsforløb og frigøre ressourcer i en presset sundhedssektor? satte derfor rammen om ADD-projektet, Dansk Erhverv og Teknologirådets høring, der den 21. september løb af stablen i Fællessalen på Christiansborg om hvordan man kan realisere de muligheder, der ligger i i højere grad at anvende borgernes sundhedsdata i sundhedssystemet.

Tillid, transparens og samspil

Til høringen blev der præsenteret konkrete cases, der illustrerede potentialerne – men også barriererne – for en øget brug af sundhedsdata, som de opleves i praksis. Fra forebyggelse af genindlæggelser i den kommunale hjemmepleje, til AI-analyse af scanningsbilleder og til opsporing af Alzheimers via høredata. Fælles for alle cases var et fokus på, at algoritmer hverken kan eller må stå alene. Målet er et meningsfuldt sammenspil mellem data og klinisk observation. I sidste ende kan de gode løsninger og idéer kun få liv, hvis sundhedspersonalet adopterer dem.

Stemmer fra både sundhedsvæsenet selv, private løsningsleverandører, forskningsverden og Christiansborg kom til orde som dialogen og debatten udfoldede sig. Der blev lagt vægt på vigtigheden af tillid i hele værdikæden, så der hos både borgeren, i sundhedsvæsenet, hos løsningsleverandørerne og i det politiske og juridiske system opbygges tillid, der sikrer at data behandles omhyggeligt og meningsfuldt.

I forlængelse heraf blev det flere gange bragt på banen, at den transparens, der skal agere grundlag for et tillidsvækkende system for datadeling, kun fungerer, hvis alle parter klædes på til at navigere i systemet. Som det blandt andet blev italesat: Vi skal gå fra kunstig intelligens til gunstig intelligens.

En bunden politisk opgave

Formiddagens sidste spørgsmål gik på, hvordan vi sikrer politisk ejerskab og lederskab af digitalisering og databrug i sundhedsvæsnet. I den afsluttende paneldebat deltog både nationale, regionale og kommunale politikere, og det blev klart, at det hverken er uenighed eller mangel på vilje, der står i vejen.

Det er snarere opgavens politiske, sundhedsfaglige, etiske og juridiske kompleksitet. Samtidig understregede alle paneldeltagerne, at det både er muligt og nødvendigt at skabe de politiske betingelser for, at sundhedsdata kan udgøre en ressource i et presset sundhedsvæsen.

Fra ADD-projektets side skal der lyde stor tak til alle partnere, oplægsholdere, panelister og deltagere, der gjorde dagens spændende og inspirerende samtaler mulige.