Et nyt lovforslag vil hæve aldersgrænsen for unges brug af sociale medier til 15 år. Men det risikerer at skade mere end det gavner, selvom hensigten – at sikre og fremme børns rettigheder – er positiv. Det skriver forskningsleder Sine N. Just på vegne af ADD-projektet i et høringssvar til Folketinget.
“Vi frygter, at et fuldstændigt forbud for adgang til digitale tjenester for børn og unge under 15 år kan begrænse deres mulighed for at deltage i demokratiet, ligesom det kan reducere muligheden for at forme børnenes og de unges dannelse til kompetente digitale borgere.” – Sine N. Just på vegne af ADD-projektet
Læs hele høringssvaret her:
Høringssvar: Forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester
Algoritmer, Data & Demokrati (ADD-projektet) indsender hermed høringssvar til ovennævnte lovforslag. ADD-projektet er et tværfagligt forsknings- og formidlingsprojekt, der over en 10-årig periode (2021-2031) arbejder for at styrke det digitale demokrati. Projektet gennemføres af forskere fra seks danske universiteter og en formidlingspartner (tænketanken Mandag Morgen). Dette høringssvar er udarbejdet af forskningsleder Sine N. Just og er baseret på ADD-projektets samlede viden om de digitale tjenesters demokratiske betydning. På den baggrund har vi følgende bemærkninger:
Vi er overordnet positivt indstillede overfor alle initiativer, der kan sikre og fremme børns rettigheder i et stadigt mere digitaliseret samfund, ligesom vi deler bekymringen om børns sikkerhed og tryghed, når de anvender digitale tjenester. Disse to hensyn – rettigheder og sikkerhed – står imidlertid ofte i et spændingsforhold, og vi frygter, at et fuldstændigt forbud for adgang til digitale tjenester for børn og unge under 15 år kan begrænse deres mulighed for at deltage i demokratiet, ligesom det kan reducere muligheden for at forme børnenes og de unges dannelse til kompetente digitale borgere. Samtidig er der nu på EU-niveau fremsat forslag om et lignende forbud, men med en aldersgrænse på 13 år, og vi anbefaler, at man fra dansk side overvejer at sænke grænsen tilsvarende. Et fælles europæisk forbud vil dels øge muligheden for effektiv håndhævelse, dels vurderer vi, at 13 år er et passende skæringspunkt i forhold til balancering af rettigheder og beskyttelse.
Denne overordnede anbefaling bygger for det første på en vurdering af, at uanset hvor man sætter aldersgrænsen, er de store teknologivirksomheder (techgiganterne) fortsat problemet. Ikke bare i forhold til at sikre håndhævelse af loven via effektiv aldersverifikation, men også i forhold til (mangelfuld) indholdsmoderation, der ikke i tilstrækkelig grad beskytter brugerne (uanset alder) mod skadeligt indhold. Desuden er forretningsmodeller, der bygger på afhængighedsskabende algoritmer, nok særligt problematiske i forhold til unge brugere, men vi må ikke glemme deres generelle skadevirkning.
Børn og unge er i en vis forstand særligt sårbare overfor algoritmerne og det indhold, de pusher ud i brugernes feed, men det er vigtigt at understrege, at voksne også kan opleve negativ påvirkning af og på de digitale platforme. Meget af det indhold, som vi er bekymrede over, at børn bliver eksponeret for (fx voldeligt og/eller seksuelt krænkende materiale) burde slet ikke findes på mainstreamplatforme. Det anerkendes både af platformenes egne guidelines og af eksisterende europæisk lovgivning (særligt Digital Service Act). Vi anbefaler derfor, at man fra dansk side prioriterer det fælles europæiske samarbejde endnu højere og i det regi arbejder på at gennemføre ny lovgivning samt sikre håndhævelsen af eksisterende regler, der kan lægge større pres på techgiganterne for faktisk at beskytte brugerne.
For det andet vil vi understrege, at et forbud ikke kan stå alene. Erfaringer med lignende forbud (først og fremmest fra Australien) indikerer, at de for indeværende har større signalværdi end reel indflydelse på børn og unges brug af digitale tjenester. Det indebærer en risiko for, at børn, der bruger platformene uden voksnes vidende, ikke har nogle at tale med, hvis de oplever ubehagelig ting online. Og hvis der ikke undervises i digitale platforme i de yngre klasser, risikerer vi, at de unge ikke er klar til at møde den digitale virkelighed, selvom de på papiret er blevet gamle nok.
Spørgsmål om, hvad man vil tillade i den enkelte familie og hvordan man går til samtaler om adgang til og brug af digitale tjenester, er i dag i høj grad en privatsag – og det vil de også være efter et forbud, som mange forældre forhåbentlig kan finde støtte i, når de fastsætter husstandens egne regler. Lovgivning kan ikke erstatte de samtaler og praksisser, man har i hjemmet, i sine vennegrupper, i fritidsklubben, på skolen og andre steder, hvor børn og unge mødes. Men det er samtidig afgørende, at ansvaret ikke lægges over på den enkelte. Særligt i det lys er forslaget positivt. Men hvis det ikke kan fungere som en samtalestarter børn og voksne imellem, risikerer vi, at flere bliver ’alene hjemme på nettet’ snarere end det modsatte. Derfor er den fortsatte dialog afgørende – og her er skolen den oplagte arena for (gen)forhandling af kollektive normer og samfundsværdier. Hvis børn og unge oplever, at regler bliver trukket ned over hovedet på dem uden, at de selv ønsker eller anerkender reglerne, så bliver det for mange et incitament til at bryde reglerne, snarere end det modsatte.
Styrkelse af den digitale dannelse er altså central for, at loven kan danne grundlag for en positiv udvikling. Hvis ikke den følges op med håndhævelse, forebyggelse, uddannelse og understøttelse af reelle alternativer til techgiganterne (for børn og unge såvel som voksne), risikerer loven derimod at blive en irriterende, men ineffektiv barriere, som børn og unge let kan finde måder at omgå, mens forældre, lærere og andre voksne i deres liv ser den anden vej.
Fakta: Om lovforslaget
- Lovforslaget blev fremsat 7. september 2026 af minister for forskning, uddannelse og digitalisering, Christina Egelund (M). Det er forventningen, at lovforslaget bliver fremsat i begyndelsen af 2027 med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2027.
- Lovforslaget er en del af den politiske aftale fra november 2025 om Digital børnebeskyttelse, som afsatte 160 mio. kr. til området i perioden 2026-2029.
- Bag forslaget står regeringen (S, SF, M, RV) samt Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Kilde: Forsknings- Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.