Med nye resultater fra ADDs befolkningsundersøgelse sætter Tænketanken Mandag Morgen og Institut for Menneskerettigheder spot på den digitale velfærdsstat anno 2025 – på tilliden, retssikkerheden og det skel, der opstår, når teknologien bliver adgangsbillet til velfærden.
Digitaliseringen af velfærdssamfundet har for flere borgere været til gavn, og skabt nemmere, hurtigere og mere bekvem adgang til alt fra sagsbehandling til information. I takt med, at det digitale bliver forudsætningen for at være borger, kan der opstå et nyt paradoks: Jo mere digital velfærden bliver, desto tydeligere bliver forskellen mellem dem, der kan finde ud af at navigere i det digitale– og dem, der ikke kan. Men hvor mange danskere oplever egentlig udfordringer i deres digitale møde med myndighederne, og hvad vil det sige at være borger, når mødet med det offentlige i stigende grad foregår gennem skærme, algoritmer og automatiserede beslutninger?
Med afsæt i de nye resultater fra ADDs befolkningsundersøgelse sætter Tænketanken Mandag Morgen og Institut for Menneskerettigheder spot på den digitale velfærdsstat. Eventet inviterer beslutningstagere, forskere og praktikere til en skarp debat om, hvordan vi kan genopbygge den demokratiske tillid og sikre, at fremtidens digitale velfærd bliver mere menneskelig – ikke mindre.
Program blokke:
Blok 1: Tillid og transparens
Blok 2: Hvem er særligt digitalt udsat?
Blok 3: Hvad kan vi gøre?
Program:
Velkomst v. Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og leder af ADD outreach
Rammesætning v. Rikke Frank Jørgensen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder
Ekspertsamtale: “Hvorfor falder tilliden til den digitale velfærdsstat”
- Tanja Franck, direktør i Digitaliseringsstyrelsen
- Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia
Præsentation af resultater fra ADDs befolkningsundersøgelse om den digitale velfærdsstat v. Nini Bertelsen, analytiker i Tænketanken Mandag Morgen
Case fra virkeligheden (TBC)
Oplæg: “Ligebehandling af borgere med handicap i den digitale velfærdsstat” v. Hans Bruun Debelsteen, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder
Paneldebat: Hvordan sikrer vi, at teknologien tjener borgeren?
- Dorte Nørregaard, direktør i Videnscenter om handicap
- Sama Sadat Ben Haddou, Generalsekretær i Mino Danmark
- Birgitte Vind, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og medlem af udvalget for Digitalisering og It
- Steffen Larsen, medlem af Folketinget for Liberal Alliance og formand for Folketingets Retsudvalg
Arrangementet er åbent for alle, men kræver tilmelding senest den 21. november.
Det er også muligt at streame arrangementet. Så skal du tilmelde dig her.
Eventet finder sted i lokalet ”Nordskov”, der er tilgængeligt via elevator.
Du kan læse mere om generel tilgængelighed til Institut for Menneskerettigheder her.
