Danmark er afhængigt af amerikanske techvirksomheder — i skolerne, på hospitalerne og i valgkampen. De fleste politikere ved det. Men hvad vil de gøre ved det?
Sundhedsdata i amerikanske skyer. Skolebørns opgaver på udenlandske servere. En valgkamp, der udspiller sig på platforme underlagt amerikansk lovgivning. Danmark er dybt afhængigt af amerikansk techinfrastruktur — på alle niveauer af samfundet.
Derfor inviterer Digital Stemme, Digital Uafhængighed og Algoritmer, Data og Demokrati-projektet til valgdebat om dansk digital suverænitet. Vi stiller skarpt på de svære spørgsmål: Skal det offentlige migrere væk fra de amerikanske platforme, selv hvis det koster? Har borgerne reel valgfrihed, eller er hele økosystemet bygget til at fastholde dem? Og hvad sker der med demokratiet, når valgkampen foregår på platforme, en virksomhed i Californien kan slukke for natten over?
Program
Paneldebat om dansk digital suverænitet: offentlig infrastruktur, borgernes valgfrihed og demokratiets afhængighed af de store platforme. Debatten afsluttes med, at hver kandidat afgiver ét konkret, målbart digitalt valgløfte — som vi kan holde dem op på efter valget.
Moderator Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen, moderer debatten med tre kandidater:
– Anders Storgaard fra De Konservative (C)
– Malene Sandfeld fra Venstre (V)
– Cecilie Holdt fra Socialistisk Folkeparti (F)
– Anne-Sofie Sadolin fra Radikale Venstre (B)
– Noah Reinert Sturis fra Alternativet (Å)
