Luk

Kom og mød den danske Tech Ambassadør

18 juni 2022/10.00 - 11.00
Grønbechs hotel, Allinge, Bornholm

Vi gør status på det danske ”TechPlomacy initiativ” og den globale indsats for regulering af techgiganterne, sammen med Danmarks Tech Ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen. 

Hør ambassadørens beretning fra den digitale frontlinje i Silicon Valley når vi dykker ned i demokratiernes kamp for at kontrollere techgiganternes stigende magt og arbejdet med at sikre mere transparens og indsigt i de digitale giganters algoritmer og databrug.  Vi skal bl.a. tale om hvordan amerikanske virksomheder og politikere har taget imod den seneste lovgivning fra EU, den såkaldte Digital Service Act der skal sikre bedre kontrol med de digitale ydelser ligesom vi vender hvad krigen i Ukraine betyder for globale digitale platformes rolle i en unipolar verden.  

Vi kommer nok også til at vende hvad det betyder for den demokratiske samtale at verdens rigeste mand lige besluttede sig for at (impuls?)købe Twitter.

Deltager:

  • Anne Marie Engtoft Larsen, Danmarks Tech Ambassadør

Moderator:

  • Lisbeth Knudsen, Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen