Luk

Offentligt foredrag med Andreas Breiter: Udfordringer med kommunikativ AI i uddannelse

15 april 2024/09.30 - 10.30
DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, lokale D118, Emdrup
Offentligt foredrag med Andreas Breiter.

Uddannelse har siden 1950’erne været et sted, hvor der er blevet testet for de udviklinger, som kunstig intelligens bærer med sig. Efter flere år med langsomme fremskridt med intelligent vejledning og adaptive læringssystemer, gav fremkomsten af kommunikativ AI, såsom ChatGPT, nyt liv til konceptet om automatiseret feedback til at understøtte individualiseret læring. Uddannelsesforskning har vist, at feedback kan forbedre læring, og især formativ feedback. Baseret på en prototype af et automatiseret feedbacksystem til multimodale læringsresultater på videregående uddannelser vil denne præsentation tage fat i udfordringerne ved at designe og implementere disse systemer. Disse udfordringer spænder fra spørgsmål om bias i dataen og modellerne til regulatoriske aspekter (om privatliv og ophavsret), og dens organisatoriske indlejring. Og med automatiseringen af kommunikation i undervisnings- og læringsmiljøer vil rollerne som lærere, elever og teknologier blive omfordelt.

Biografi:
Andreas Breiter er professor i informationsledelse og uddannelsesteknologier på universitet i Bremen (Tyskland) på Institut for Matematik og Informatik. Han er videnskabelig direktør i instituttet for Informationsledelse Bremen (www.ifib.de/en), og leder laboratoriet for socio-tekniske systemer og kritiske datastudier ved Center for Medie-, Kommunikations- og Informationsforskning (ZeMKI, https://www.uni-bremen.de/en/zemki). Hans forskningsarbejde centrerer sig om processer for datafication og organisatoriske forandringer inden for uddannelsessystemet, der kombinerer teknologisk design med kritiske datastudier.