Vi er omgivet af dem.
Nu skal vi lære at forstå dem.
Vi har sat en teknologisk udvikling i gang, vi ikke kan stoppe. Nu skal vi lære at forstå, hvad den indebærer, og finde ud af, hvordan vi styrer den i den bedst mulige retning for samfundet og det enkelte menneske.
Det er blevet sagt om algoritmerne, at hvis de stoppede med at fungere i dag, ville det være verdens ende, som vi kender den. Spørgsmålet er nu, hvordan vi bedre kan komme til at forstå og styre, hvad vi allerede har sat i verden, og hvad vi ønsker os af fremtiden med hjælp fra disse mangfoldige, digitale værktøjer.
Det handler projektet ”Algoritmer, Data og Demokrati” om – forkortet til ADD-projektet. VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN har trykket på startknappen til et usædvanligt 10-årigt forsknings- og oplysningsprojekt, som nu skal ud at omfavne både civilsamfund, offentlig sektor og privat sektor såvel som den enkelte dansker. Det er med andre ord et projekt, der vedrører alle og rækker ud til alle. Fordi det angår os alle.
Algoritmer har til formål at optimere alt. De kan redde liv, gøre tingene lettere og bringe styr på et kaos af enorme datamængder og præsentere fornuftige beslutningsgrundlag som resultat af processen. De er sandsynligvis de mest sofistikerede værktøjer, som mennesker har haft til deres rådighed siden begyndelsen af menneskets historie.
De er sandsynligvis de mest sofistikerede værktøjer, som mennesker har haft til deres rådighed siden begyndelsen af menneskets historie.
De har transformeret og disruptet videnskab, industri og samfund. De vælter op og ned på vores begreber som arbejde, ejendomsret, forretningsmodeller, regeringsførelse, privatliv og menneskelige værdier. De kan fastholde bias, skabe filterbobler og polarisering. De kan fremme kontroverser og konflikter og påvirke demokratiske valg. De har som så meget andet en mørk side og en lys side. En negativ og en meget positiv påvirkning af samfundet. Og de er i meget høj grad, præcis som vi har skabt dem.
Internettet og apps er
intet uden algoritmer
Algoritmer er instruktioner til løsning af et problem eller til at udføre en opgave. Internettet kører på algoritmer, og al online søgning udføres gennem dem. E-mails ved, hvor de skal hen, takket være algoritmer. Smartphone-apps er intet andet end algoritmer. Computer- og videospil er algoritmisk historiefortælling. Online dating og boganbefalinger og rejsewebsteder fungerer ikke uden algoritmer. GPS-kortlægningssystemer får folk fra punkt A til punkt B via algoritmer. Kunstig intelligens (AI) er intet andet end algoritmer. Det materiale, folk ser på sociale medier, bringes til dem af algoritmer. Faktisk er alt, hvad folk ser og gør på nettet, et produkt af algoritmer.
Faktisk er alt, hvad folk ser og gør på nettet, et produkt af algoritmer.
Hver gang nogen sorterer en kolonne i et regneark, er algoritmer i spil, og de fleste økonomiske transaktioner i dag udføres af algoritmer. Algoritmer hjælpe lægerne med at stille bedre og mere præcise diagnoser og gennemføre komplicerede operationer baseret på enorme mængder af sundhedsdata. Algoritmer hjælper gadgets med at reagere på stemmekommandoer, genkende ansigter, sortere fotos og bygge og køre biler. Hacking, cyberangreb og kryptografisk kodebrydende systemer sker ved hjælp af algoritmer. Selvlærende og selvprogrammerende algoritmer dukker op nu, så det er muligt, at algoritmer i fremtiden vil skrive mange, hvis ikke de fleste algoritmer selv.
Algoritmer er ofte usynlige hjælpemidler, der forøger menneskelivets kvalitet på stadig mere utrolige måder. Imidlertid fører anvendelsen af algoritmer oprettet med gode intentioner til tider til utilsigtede konsekvenser. Automatiserede databehandlingsteknikker, såsom algoritmer, giver ikke kun internetbrugere mulighed for at søge og få adgang til information, de bruges også i stigende grad i beslutningsprocesser, der tidligere udelukkende var menneskers ansvarsområde. Algoritmer kan bruges til at forbedre menneskelige beslutninger eller til at træffe dem straks ved hjælp af automatiserede processer, hvor der er brug for det. Faktisk udviskes grænserne mellem menneskelig og automatiseret beslutningstagning mere og mere.
Vi må forstå før
vi kan regulere
Brugen af algoritmer rejser betydelige udfordringer for samfundet og demokratiet. Hvordan beskytter man menneskerettighederne og den menneskelige værdighed over for teknologier i hastig forandring? Retten til en retfærdig rettergang, retten til privatlivets fred og ytringsfriheden, arbejdstagernes rettigheder, retten til frie valg og retsstatsprincippet.
Det er et biprodukt af det moderne liv, at den teknologiske udvikling frembringer et stort antal softwaredrevne dilemmaer. Hvilke valg bør et softwaredrevet køretøj træffe på et splitsekund, hvis det ved, at det er på vej til at skabe en ulykke? Er racemæssig, etnisk eller kønsdiskrimination mere eller mindre sandsynlig i et automatiseret system, der bygger på indlæsning af historiske, faktuelle data? Gentages eller forstærkes samfundsmæssige uligheder blot ved hjælp af automatiserede databehandlingsteknikker?
Gentages eller forstærkes samfundsmæssige uligheder blot ved hjælp af automatiserede databehandlingsteknikker?
Det er uklart, om standardiserede rammer for brugen af algoritmer eller en effektiv regulering af automatiserede databehandlingsteknikker overhovedet er mulig, da mange teknologier baseret på algoritmer stadig er i deres vorden, og der er behov for en større forståelse af deres samfundsmæssige konsekvenser.
Spørgsmålene om brugen af algoritmer som led i beslutningsprocessen er mangfoldige og komplekse. Samtidig befinder debatten om algoritmer og deres mulige konsekvenser for enkeltpersoner, grupper og samfund sig på et tidligt stadium. Det bør dog ikke forhindre bestræbelserne på at forstå, hvad algoritmerne rent faktisk gør og hvilke konsekvenser, de har for samfundet.
At reagere på de udfordringer, der er forbundet med algoritmer, som anvendes overalt i vores samfund i dag, det kræver, at vi forstår, hvad vi har sat i gang, og at vi beslutter, hvordan vi vil styre teknologierne fremover. At vi formår at gøre algoritmerne og tilgængeligheden af enorme datamængder til noget positivt for samfundet og for det enkelte menneske.
ADD-projektet
rækker ud til alle
ADD-projektet rummer en omfattende forskningsdel, som vil komme til at række ud til alle dele af det danske samfund i en meget interaktiv og inkluderende proces mellem forskere og samfundsaktører. Det kommer bl.a. til at ske via en række politiske laboratorier og workshops, hvor forskerne både kan hente inspiration, afprøve relevante teser og forskningsindsigter og være i dialog med de mennesker, der står med de konkrete udfordringer og behov, som teknologierne måske kan hjælpe med.
Det rummer også en meget omfattende oplysningsdel, som skal understøtte hele formålet med projektet:
For det første at demokratisere ikke bare anvendelsen af de nye teknologier men også forståelsen af, hvad de gør ved vores samfund. At vi som borgere får en oplevet medindflydelse på, hvilke konsekvenser teknologierne skal have, og hvordan de skal reguleres. Kun gennem en åben, kritisk og helt igennem oplyst debat, kan der skabes tillid og tryghed omkring den digitale udvikling, så den ikke ender i at splitte befolkningen i dem, der er hoppet på toget, og dem, der står tilbage på perronen.
Kun gennem en åben, kritisk og helt igennem oplyst debat, kan der skabes tillid og tryghed omkring den digitale udvikling, så den ikke ender i at splitte befolkningen i dem, der er hoppet på toget, og dem, der står tilbage på perronen.
For det andet at sikre, at vi gennem et digitalt kompetenceløft af befolkningen som helhed kan udnytte det fulde potentiale ved de nye teknologier på en positiv måde til gavn for både samfundet og den enkelte.
For det tredje at vi får bundet teknologiernes muligheder og den digitale udvikling fornuftigt sammen med hensynet til individet, til menneskerettigheder, til frihedsrettigheder og menneskelige værdier. Det er afgørende, at teknologierne ikke styrer os, vores liv og vores samfund, men omvendt.
ADD-projektets oplysningsdel bliver en mangfoldighed af initiativer skabt i samarbejde med et netværk af partnere og samfundsaktører, som fra hver deres perspektiv og inden for deres professionelle felt kan bidrage til det samlede formål. Det bliver også her, vi løbende gennem projektet vil måle danskerne holdninger til de nye teknologier og deres indflydelse på vores samfund, vores arbejdsliv og vores private liv.
Du læse mere om ADD-projektet her
Følg projektet løbende ved at tilmelde dig ADD-projektets nyhedsbrev her