Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Hvem kommer den algoritmebaserede verden til at påvirke mest? De generationer, der er født i sidste årtusinde eller de generationer, der i født i det 21. århundrede? Svaret er, at algoritmer spiller en stadig større rolle for os alle, men kommer til at få størst betydning for de yngste generationer, der så at sige har fået algoritmer ind med modermælken og danner deres identitet i digitaliseringens tid.
Algoritmer har fx en afgørende betydning, når børn og unge tilbringer mange daglige timer med indhold udvalgt til den enkelte bruger på baggrund af algoritmer på apps og platforme som YouTube, Google, TikTok, Snapchat, Instagram og Netflix.
Derfor er det også afgørende, at børn og unge har kendskab til, hvad algoritmer er, og at de udvikler viden om, hvordan algoritmer påvirker hverdagen og samfundet. Vi ved fra undersøgelser i Børns Vilkår, at børn allerede har kendskab til de digitale mekanismer og forretningsmodeller – men de har brug for endnu mere viden. Eksempelvis er det kun en procent af børn i 4. klasse og 12 procent af børn i 7. klasse, der kan forklare, hvad en algoritme er. 56 procent af de børn, der kan forklare, hvad algoritmer er, har deres viden fra internettet. Vi kan se en ulighed i børnenes viden og også forskellige holdninger til algoritmer. Fx er der en statistisk signifikant forskel på, hvad drenge og piger i 4. og 7. klasse ved om internettets forretningsmodeller, og flere piger end drenge bekymrer sig om ’big data’.
Vi skal alle lære at forholde os kritisk til informationer og intentioner online og udvikle en forståelse for platformes algoritmebaserede anbefalinger, i takt med at vi bliver digitale mediebrugere. Det kræver, at den digitale dannelse starter i en tidlig alder, er tidssvarende og taler ind i den virkelighed, som børn og unge oplever. Den opgave tager vi gerne en del af ansvaret for i Børns Vilkår, hvor vi lige nu arbejder på et undervisningsmateriale om netop algoritmebaserede anbefalinger af indhold, der leder børn og unge i bestemt retninger online. Blandt andet på den måde kan vi bidrage til en teknologiforståelse og samtidig forebygge forskellige former for digitale svigt, fra kommerciel udnyttelse af børns digitale adfærd til online-radikalisering, der i værste fald kan true demokratiet.
I andre dele af samfundet, der berører børns og unges liv, findes i disse år også en række spændende projekter, der undersøger potentialet af nutidens teknologiske muligheder. I Børns Vilkår er vi gang med at løfte kvalitet og effektivitet på BørneTelefonen ved hjælp af kunstig intelligens, hvor et AI-system skal assistere rådgiverne med input af viden og forslag til anbefalinger i løbet af samtalen med barnet. På socialområdet ses algoritmer som en mulighed for at kvalificere beslutninger om anbringelse af børn. Det afføder naturligt en række kritiske spørgsmål, og i Børns Vilkår er vi meget optaget af de muligheder og etiske dilemmaer, der følger med brugen af algoritmer til kvalificering af sociale indsatser vedrørende børn og unge.
Vi er glade for at træde ind som partner i ADD-projektet. Vi deler ambitionen om, at Danmark skal være et foregangsland, når det handler om hele befolkningens digitale indsigter. En forudsætning for at nå dertil er, at vi involverer børn og unge i den udvikling, og at vi klæder børn og unge på til at være kritiske og engagerede medborgere, når det gælder de digitale teknologiers rolle i fremtidens samfund.