Luk

Brug for en #StopHadtale-bevægelse

Vi kan ikke lovgive os til en ordentlig tone i vores demokratiske samtalerum. Vi må simpelthen selv gøre en indsats for med et hashtag og en modstandsbevægelse at tage afstand fra opslag hentet i den sproglige kloak af anstødelige og hadefulde ytringer, som kvæler demokratisk debat.

I de seneste 14 måneder har vi lovprist det corona-ansvarlige danske folk, som står sammen om at håndhæve selv de mere eller mindre ubegribelige eller ulogiske regler og forordninger, som står pænt og venter i alt for lange køer til testcentrene for at overholde testkravene, som holder behørig afstand og bruger mundbind i butikker, toge og busser. Og med nogle ganske få undtagelser, der måske også lige synes, de skal efterlade deres brugte mundbind på fortovet eller i parker og skove.

Fællesskab og samfundssind og hensyn til de svageste har været en del af den danske succesfortælling om vores pandemihåndtering. Så hvad sker der lige for os?

Når vi nu er sådan et autoritetstro, hensynsfuldt og fællesskabsorienteret folkefærd, bliver det så meget mere absurd og mystisk, at vi i andre sammenhænge brillierer med store mængder af hadefulde og sprogligt anstødelige opslag på de sociale medier.

At nogle af os finder det ok at smide vores brugte pizzabakker og plastikaffald i naturen og efterlade vores storskrald af husholdningsmaskiner, gamle møbler m.v., hvor det slet ikke hører hjemme, i stedet for at bringe det hen til genbrugspladserne.

Hvad er det lige, der er ved at ske med vores fantastiske, joviale og ansvarlige folkesjæl i hyggens land, når det kommer til den demokratiske samtale og evnen til at lytte til andre og andres argumenter samt evnen til at opføre os ordentligt og tage hensyn til andre?

Lad os starte en bevægelse
Det er snart grundlovsdag. ”MeToo”-bevægelsen har haft sin tid og har været et nødvendigt opgør med en diskriminerende og uacceptabel opførsel både i fortid og nutid. Den skal helt sikkert stadig have opmærksomhed. Men vi har brug for en ny bevægelse med mindst samme slagkraft. En bevægelse mod hadtale og verbale overgreb i vores digitale forsamlingshuse på de sociale platforme. Og kampagnen #StopHadtale skal ikke alene rettes mod vores digitale mødesteder.

Når politikerne hylder grundloven, vores demokrati og vores ytringsfrihed, så bør de opfordre til oprør mod svineriet på de sociale platforme.

Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Forleden fik vi et stærkt og videodokumenteret bevis for, at verbale overfald også kan finde sted i det fysiske rum mod en dansk-muslimsk familie med to børn, som bliver verbalt overfuset af en etnisk dansk mand.

Som det fremgår af videoen, henvender den etnisk danske mand sig til børnefamilien, der ellers er taget ud til Kastrup Havn for at nyde pinseferien. Og helt umotiveret overfalder han dem med racistiske skældsord. Manden har efterfølgende sagt undskyld og berettet, at han var fuld, da han hældte sin verbale skidtspand ud over familien.

Alle er oprørte over et utydeligt verbalt overgreb udført af manden i den grønne jakke på videoen. Nu råbes der politisk på lovgivning og handleplaner mod hadtale. Sagen er bare, at man ikke kan lovgive om dårlig opførsel, grim tale og anstødeligt ordvalg eller manglende evne til at holde sig til sagen og gå efter bolden, hvis man nu er utilfreds med landets udlændingepolitik i stedet for at gå til personangreb.

Vi bliver nødt til at tage os selv i nakken og lave en folkebevægelse mod hadtale. Når lidt mere end hver 20. opslag bare på mediernes og politikernes Facebook-sider (for slet ikke at tale om alle andre sider på Facebook) er et sprogligt overgreb og et stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende angreb, så må vi gøre oprør selv.

Opgørelsen stammer fra en ny rapport udarbejdet af Analyse og Tal, som via en algoritme har opsporet angreb og hadtale i den offentlige debat på Facebook.

Med hjælp fra algoritmen har Analyse og Tal gennemtrawlet 63 millioner kommentarer på politikeres og mediers Facebooksider siden starten af 2019 og kan derfor sætte konkrete tal på tonen på de offentlige Facebooksider. 

I stedet for at vende ryggen til og opgive kampen, må vi markere, når vi synes noget er grænseoverskridende.

Vi bliver nødt til som borgere med samfundssind og med fællesskabet i front hver især tage synligt afstand fra dem, der prøver at ødelægge vores demokratiske samtale, vores respekt for andre mennesker med andre hudfarver og andre meninger og vores legitime meningsudvekslinger og uenigheder inden for skiven af vores demokrati og vores ytringsfrihed.

Når politikerne hylder grundloven, vores demokrati og vores ytringsfrihed, så bør de opfordre til oprør mod svineriet på de sociale platforme. Til at vi udskammer dem, der ikke kan finde ud af at vinde tilhængere til en argumentation uden at bruge ukvemsord om andre.

Vi bliver nødt til at insistere på, at der ikke skal være politiske emner, som vi ikke tør rejse eller debattere af frygt for at blive overfaldet verbalt, chikaneret og tilsvinet. Når selv politikere, der er vant til lidt af hvert, trækker sig fra debatter om indvandring, udlændinge, integration, islam, flygtninge, retspolitik, danskhed, #metoo, køn og ligestilling eller etnicitet og religion, så udelukker det en stribe helt fundamentalt vigtige områder fra at være en del af en demokratisk debat anno 2021. Det er helt uacceptabelt.

68 procent holder sig væk
Ytringsfrihedskommissionen kom i 2019 med en omfattende befolkningsundersøgelse, der konkluderede, at fire ud af ti af de adspurgte danskere har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier inden for de seneste seks måneder, selvom de egentlig gerne ville. Blandt politikere er det halvdelen, der inden for de seneste seks måneder har afholdt sig fra at deltage i debatter på de sociale medier, selvom de gerne ville.

Årsagen til, at man afholder sig fra at deltage, er ifølge undersøgelsen frygten for chikane, sociale sanktioner og trusler om vold, ligesom afholdelsen fra at såre andre også spiller ind for nogle.

Hvis vi skal gøre det digitale forsamlingshus til et rart eller i hvert fald konstruktivt sted at være, også når vi er rygende uenige og har brug for at teste og skærpe hinandens argumenter, så må vi selv tage affære.

Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Hvis vi tager befolkningen generelt, så er det i høj grad kvinderne og de unge, som bakker ud af den offentlige debat. Så sent som i marts viste en Megafonmåling for TV 2, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i debatter og samtaler på sociale platforme, fordi de synes, at tonen er for hård. Det er en markant stigning, siden en lignende undersøgelse i 2016 viste, at 50 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i debatten.

Storbritannien vil lovgive mod hadske indlæg på nettet, så sociale medier skal kunne straffes med bøder i millionklassen, hvis de ikke formår at holde hadefulde og racistiske beskeder væk fra deres platforme. Men hvem bestemmer grænserne for dårlig moral og hvornår en ytring er direkte hadefuld? Skal staten sætte grænserne for ytringsfriheden eller skal Facebook? To lige dårlige scenarier. Og to lige umulige scenarier i forhold til de millioner af daglige opslag, som i givet fald ville skulle sorteres.

Hvis vi skal gøre det digitale forsamlingshus til et rart eller i hvert fald konstruktivt sted at være, også når vi er rygende uenige og har brug for at teste og skærpe hinandens argumenter, så må vi selv tage affære.

Så må vi anmelde skidtsnak og det, der er værre, til websitets eller platformens ejer. Så må vi markere hadske indlæg på de sociale platforme med #StopHadtale og vise, at vi vil have en anden debatform. Så kan vi være enige eller uenige om, hvornår et indlæg fortjener at blive udskammet, men så lader vi i det mindste ikke bare stå til eller trækker os fra debatterne, hvis de bliver for let antændelige og giftige.

Dansk Ungdoms Fællesråd har taget et godt initiativ med nogle gode råd til de unge (og alle os andre) for den gode online debat. Et af dem lyder: ”Beløn den gode dialog – husk at give en positiv kommentar eller et like med på vejen til dem, der gør det godt i debatten.” De ti gode råd findes her.

Lovgivning eller borgeraktion
Enhver form for lovgivning om hadtale og anstødelig tale kommer betænkeligt nær på begrænsninger i ytringsfriheden. Derfor er det så svært, og derfor tror jeg, vi skal begynde at se os om efter at undersøge ikke blot, at hadtalen finder sted, men hvorfor den finder sted.

Hvorfor er der mennesker, der føler sig så ekskluderet, rasende på alle andre og frustrerede over samfundet og politikerne, at de engagerer sig på den måde, som de gør? Er det et tegn på en polarisering, som vi lukker øjnene for, og som vi parkerer på den måde på de sociale medier?

Tillad mig at citere professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard: ”Det er let at forstå, at familien på Kastrup havn har oplevet episoden som rigtig ubehagelig og krænkende. Det lyder imidlertid ikke som om manden siger noget, der falder ind under straffeloven. Derimod kan hans grovkornede udtalelser og opførsel meget vel være omfattet af ordensbekendtgørelsens bestemmelse om ‘fornærmelig optræden’, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden (paragraf 3 i det, der tidligere hed politivedtægten). Det skal jo være muligt at færdes i det offentlige rum uden at blive udsat for verbale overfald. Så mon ikke politiets efterforskning vil give grundlag for en passende bødestraf.

Tilsyneladende har de politikere og andre, som har udtalt sig om sagen, helt overset, at der allerede er hjemmel til bødestraf for den slags uvæsen. De, der vil udvide det strafbare område og skærpe straffene, rammer ved siden af skiven. Lovgivningen er god nok, og det er ikke alle samfundsmæssige problemer, der kan løses med mere straf. Men det er behov for en national handleplan mod hadtale og hadforbrydelser.”

Ja, der er brug for en handleplan. Der er brug for at vi handler – alle sammen – og tager afstand fra dem, der ødelægger den demokratiske debat. Det kan vi gøre med #StopHadtale-symbolet.

Der er brug for, at vi analyserer, hvad det er for frustrationer der udløser så voldsomme, negative kræfter på nettet. Der er brug for at synliggøre, hvad hadtale kan gøre ved de mennesker, der bliver udsat for den.

Der er et potentiale for at bruge algoritmerne til at overvåge, hvem der gang på gang ødelægger politiske debatter med hadtale, lige som vi har en politivedtægt, der forhåbentlig kan forhindre verbale overgreb på havnen i Kastrup en fredelig pinse.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Altinget her.

Her kan du finde de seneste nyhedsbreve i ADD-projektet: