Af: Carolina Magdalene Maier, Sekretariatschef hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS
Dansk Folkeoplysnings Samråd – hvad er det?
Det spørgsmål bliver vi ofte mødt af i DFS, som vi kalder os selv i daglig tale. Og selv om det naturligvis ville være skønt at være verdensberømt, så undrer det ikke, at et felt som folkeoplysning skaber forskellige associationer. For vores opgave er mangfoldig, og vi dækker bredt.
DFS blev stiftet helt tilbage i 1941 med det formål at forsvare og styrke de demokratiske rettigheder under besættelsen. Efter krigen blev behovet for et stærkt demokratisk og kulturelt folkeligt fundament styrket, og folkeoplysningen voksede markant og vandt bred genklang i den danske befolkning.
I dag har DFS 35 medlemmer, som alle er folkeoplysende foreninger. Vi rummer alt fra højskoler over aftenskoler, friskoler og efterskoler til idépolitiske, grønne og amatørkulturelle foreninger.
Vores opgave er fortsat den samme – vil skal forsvare og styrke det demokratiske fundament for et land, der er bygget på folkestyre – men udfordringerne er naturligvis anderledes end i 1941.
I dag står bl.a. over for en massiv demokratisk opgave med at ruste borgerne til at kunne navigere myndigt og kritisk i en digital virkelighed, som bliver tiltagende mere kompleks og uoverskuelig – med dertilhørende ekkokamre, fake news og politisk polarisering. Den opgave bliver kun større i årene, der kommer, og derfor er vi glade for at blive en del af ADD-projektets folkeoplysningsalliance.
Som alliancepartner kan vi heldigvis trække på folkeoplysningens store rækkevidde. DFS’ medlemsorganisationer når ud til 1,8 millioner danskere på årsbasis. Det er borgere fra alle leder og kanter af Danmark, der deltager i mange forskellige former for folkeoplysende aktiviteter i deres hverdagsliv.
Det kan være et kursus på den lokale aftenskole, et arrangement i det lokale kulturhus eller deltagelse i en foredragsrække på Folkeuniversitetet. Mangfoldigheden fylder.
Derfor bliver vi et bredtfavnende talerør for ADD-projektet via folkeoplysende debatter og arrangementer, og vi bliver et vigtigt bindeled mellem projektets forskere, undervisningsforløb og politikudvikling og vores mange medlemmer. Denne rolle er afgørende, hvis vi skal bringe den nyeste og mest nørdede forskning og viden om algoritmer, informationsstrømme og cybersikkerhed helt ud til befolkningen. Og den er især vigtig, hvis vi skal lykkes med at øge borgernes interesse for det gode digitale liv og de udfordringer og potentialer, som det indebærer.
Vi forestiller os, at folkeoplysningen f.eks. kan facilitere borgersamlinger, hvor deltagerne i fællesskab debatterer, hvilke udfordringer den digitale udvikling giver dem i hverdagen. Eller måske kan folkeoplysningen skabe rammerne for såkaldte fortælleværksteder, hvor deltagerne deler erfaringer om deres børns digitale hverdag, som de i fællesskab får redskaber til at navigere i.
Det er blot et par eksempler, der viser, at folkeoplysningen kan være med til at give befolkningen et fælles sprog for den digitale virkelighed, som vi alle er en del af. Et sprog der kan være fundamentet for en mere oplyst og demokratisk samtale på tværs af de digitale platforme.
Vi ved, at der er brug for det.