Af Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og for SIRI-Kommissionen
Algoritmerne er her og de har stor indflydelse på vores hverdag. Det er der nok ikke så mange, der er i tvivl om. Men hvad det præcist er for en indflydelse, om det i orden og hvad vi kan gøre ved det, er derimod stadig spørgsmål, som er væsentlige at få besvaret. Vi har efterhånden længe haft diskussionerne på den store klinge med de store samfundsspørgsmål. Næste skridt er at blive meget konkrete og skabe handlemuligheder og handlekraft.
I IDA arbejder vi med algoritmer i spændet kunstig intelligens, cybersikkerhed og dataetik. Kunstig intelligens er en teknologi, som er i rivende udvikling. Ofte siger man om teknologi, at det ikke er teknologien i sig selv, men måden den bliver brugt på, der afgør om det er godt eller skidt. Men når det gælder kunstig intelligens, er vi stadig i en udviklingsfase. Vil man bruge algoritmer må man forstå, hvad teknologien er moden til, ligesom det er vigtigt at diskutere, hvor vi gerne vil udvikle os hen. Vi – og vores medlemmer – er derfor dybt involveret i standarder og forskningsprojekter.
Men hvordan vi bruger algoritmerne, er absolut også afgørende. Det er store samfundsmæssige og personlige fordele og udfordringer, som algoritmerne stiller os overfor. Ikke mindst når det kommer til cybersikkerhed og dataetik. Vi kan få rigtig meget ud af kunstig intelligens, men det kræver, at vi har kompetencerne til det. Både som medarbejdere, beslutningstagere og helt almindelige borgere.
Som medarbejdere i virksomheder og den offentlige sektor, skal vi forstå de nye værktøjer, vi skal arbejde med: Hvad kan algoritmer gøre for os f.eks. i socialforvaltningen. Hvornår er digitale værktøjer en hjælp til beslutningsstøtte og hvornår til afgørelser. Hvor går grænserne for automatiseret sagsbehandling og den holistiske forståelse af det enkelte, unikke menneske.
Det er også vigtigt for beslutningstagerne, for politikerne, som vedtager love, der vedrører os alle sammen. Vi mener, at det er meget vigtigt, at folketingspolitikerne får en reel mulighed for at tænke dataetik med ind i overvejelserne om nye love – helt på lige fod med effektiviseringsgevinster og lettere tilgængelig viden. Vi foreslår bl.a. at nye lovforslag vurderes efter dataetiske konsekvenser på lige fod med f.eks. miljømæssige, økonomiske og EU-retlige konsekvenser. Erfaringen er simpelthen, at det er for svært for politikerne, der med hjerte på rette sted og stort ønske om at forbedre samfundet, også at skulle gennemskue, hvad brug af en algoritme betyder for retssikkerheden, respekten for privatlivets fred eller risikoen for bias, der f.eks. fører til diskrimination. Det kræver klare beskrivelser af dataetiske konsekvenser fra kompetente myndigheder at kunne tage reelt stilling til et lovforslag, der involverer brug af kunstig intelligens.
Endelig er der os alle sammen som borgere. Vi er nødt til at vide lidt mere om, hvad algoritmer er og hvordan de virker ”bag” apps, sociale medier og i den offentlige sektor. Vi skal vide, hvad algoritmer betyder for vores informations- og nyhedsniveau, hvordan vi undgår at åbne op for nye sårbare sider i forhold til kriminelle og hvordan vi sikrer, at vores børn har de rette kompetencer og kommer godt fra start i en verden af algoritmer. Dette er ikke mindst et område, som vi har brugt meget tid på med alle vores gode samarbejdspartnere i SIRI-Kommissionen.
Det kræver digitale kompetencer at gå på arbejde og det kræver digitale kompetencer at være borger i Danmark. Vi er gået ind i et partnerskab med ADD med det ønske at byde ind med vores bud på fremtidens kompetencer og vores bud på, hvordan vi bliver digitalt handlekraftige borgere.