Af IDA, Ingeniørforeningen
Efter analyser, en række interviews med uddannelsessteder fra hele spektret af voksenuddannelser og en workshop med bred deltagelse af uddannelsesfolk, politikere, forskere, erhvervs- og faglige organisationer står det klart, at efteruddannelse er mere nødvendigt og heldigvis ofte også mere efterlyst end nogensinde.
74% af de erhvervsaktive danskere oplever et stigende behov for at holde kompetencerne ved lige. Omvendt er der det i gennemsnit 49%, der ikke har gennemført efteruddannelse eller kompetenceudvikling indenfor det seneste år, med en tung overvægt på 79% af de ufaglærte. Fundamentet for et en velfungerende offentlig sektor og et erhvervsliv med optimal konkurrenceevne og omstillingsparathed er medarbejdere med en relevant grad af basisforståelse for it og kunstig intelligens.
Udfordringen er flersidet. Vi kan ikke nødvendigvis sige, hvad det er, vi skal uddannes til. Det gør det svært for enkelte at vælge efteruddannelse: Hvilke ord skal jeg egentlig søge på, hvor går man hen og kan jeg overhovedet få noget ud af et it-kursus? Endelig skylder vi danskerne en bredt orienteret indsats, hvor så mange som muligt får mulighed for og kan se formålet med at blive bedre til det digitale.
Vi har brug for, at alle danskere får mere mod på at udnytte de mange muligheder, der er i de nye teknologier. Det kræver en basal viden om, hvad det er, vi er omgivet af og handleevne til at kunne og turde bruge apps, afgive personlige data til forskningsprojekter, være en aktiv, social og kreativ medborger og deltage i den politiske debat. Vi har brug for at få afmystificeret begreber som kunstig intelligens og robotter, vi har brug for kendskab til forretningsmodellerne bag sociale medier, hvordan vores mobiltelefoner fungerer og vi har brug for at kende vores digitale rettigheder, f.eks. i forhold til persondata.
Vi har brug for både digitale forbrugerkompetencer, dvs. kendskab til den teknologi, der omgiver os og refleksive digitale kompetencer, dvs. at kunne gennemskue konsekvenserne af det, man foretager sig digitalt.
Der sker rigtig meget på området for børn og unge, men for de voksne halter det. Vi bør derfor have en taskforce bestående af folkeoplysningsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, myndigheder og civilsamfund, som kan samarbejde om et digitalt kompetenceprogram for hele befolkningen.
For de, der er på arbejdsmarkedet, skal der mere fokus på efteruddannelse. Uddannelsesstederne er generelt gode til at bruge virksomhedspaneler til at holde sig ajour med, hvad det er, virksomhederne skal bruge af kompetencer. Men virksomhederne har ofte også en relativt kort horisont. Behovet for efteruddannelse kan være meget konkret, f.eks. en ny certificering i et bestemt it-program. Der er brug for, at virksomhederne tænker videre. Efteruddannelse er en investering i medarbejderne også på længere sigt. Det kræver mere generelle uddannelsesforløb, hvor den enkelte blive løftet indenfor it-området som sådan. Manglen på it-professionelle betyder, at virksomhederne bør være mere opmærksomme på at opgradere medarbejdere fra andre dele af virksomheden til at kunne varetage mere komplicerede it-opgaver. Det kunne være sekretæren, der i forvejen er fortrolig med en række it-programmer eller folk fra produktionen, der kan hjælpes til en bedre forståelse af de robotter, de sandsynligvis kommer til at arbejde sammen med i langt højere grad fremover.
Samtidig er der en række praktiske elementer, der skal på plads. Kvinderne holder sig tilbage og det skal der gøres noget ved – et uddannelsessted havde f.eks. held med at få godt 50% kvinder på et hold ganske enkelt ved at ændre på titlen. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi tænker over vores ordvalg, formidling og fortællingen om, hvad it og algoritmer er og hvad man kan bruge dem til. Vi skal have mange flere faggrupper – sygeplejersker, socialrådgivere, djøf’ere og hk’ere m.v. – til at blive mere trygge, mere nysgerrige og mere kompetente til at udnytte mulighederne i kunstig intelligens og sige stop, når det er nødvendigt.
Et andet praktisk problem er manglen på undervisere, som bl.a. er et resultat af mangel på forskere og mangel på it-fagligheder. Man låner undervisere af hinanden og udbygger med online-kurser for at kunne følge med – og aflyser kurser, når det ikke lykkes.
Vi foreslår derfor, at vi skal have et digitalt vismandsråd, der ser på uddannelses- og efteruddannelsesbehov samlet og specifikt som følge af den digitale og teknologiske udvikling. Rådet skal pege på kompetencebehov i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og understøtte, at virksomheder og arbejdsstyrken får den efteruddannelse, der er behov for.