Hvis ord alene gjorde det, så er man ikke i tvivl om kulturministerens intentioner, når det gælder om at regulere, hvad techgiganterne distribuerer på deres platforme, og hvordan de med algoritmer påvirker børns psyke og kan styre vores digitale afhængighed og målrette diverse tilbud til os på små og store skærme. Ligegyldigt hvor meget man prøver at få Ane Halsboe-Jørgensen til at sende ansvaret retur til brugerne og borgerne selv eller til EU, så køber hun ikke den lette udvej. Så mød en kulturminister med store ambitioner om at løfte en enorm opgave med fast arbejde til mange år.
I den nye befolkningsanalyse, som Tænketanken Mandag Morgen har udarbejdet for Algoritmer, Data og Demokrati-projektet, så mener over halvdelen af danskerne i høj eller meget høj grad, at de danske politikere (64 pct.) samt techvirksomheder (66 pct.) har ansvaret for at regulere indholdet på de sociale platforme, beskytte den demokratiske samtale og forhindre misinformation og falske billeder og videoer og algoritmernes påvirkning. Men mindre end én ud af fem har tillid til, at politikerne eller techvirksomhederne rent faktisk kan gøre noget ved problemet. Og tilliden er nærmest lige lille til begge parter.
”Jeg ville også have svaret sådan som borger og som politiker, hvis du havde spurgt mig. Men det er et ansvar, vi må tage på os. Og det har vi ikke gjort hidtil i tilstrækkelig høj grad. Jeg må tro på, at jeg kan gøre noget ved det. For hvad skal vi ellers gøre? For vi kan ikke acceptere at vores demokratiske samtale, det vil sige tilliden til det, vi alle sammen går og hører og taler om, forsvinder. Derfor er der brug for, at der bliver taget noget ansvar. Og hvis man sidder i regering, så er det et ansvar, man må tage på sig, og det er jeg klar til”, siger Ane Halsboe-Jørgensen i et videointerview til www.algoritmer.org.
Ikke bange for at gå foran
Kulturministeren erkender, at det ikke er en nem opgave. ”Jeg tror, vi kommer til at prøve rigtigt mange ting af. Det er ikke sikkert, at det lykkes i første hug. Men det går ikke, hvis de problemer, folk oplever, ikke er nogen, der bliver handlet på, så selvfølgelig peger pilen på mig”, siger hun.
Andre kulturministre før Ane Halsboe-Jørgensen har sendt en stor del af ansvaret syd på til EU. Men selv om hun netop fremhæver positive møder med bl.a. det kommende franske formandskab og de nordiske ministerkolleger om regulering af techgiganterne, så lyder meldingen: ”Vi er ikke bange for at gå foran, så vi får nogle erfaringer, som også kan bruges i EU.”
Enhver form for reguleringssnak på de sociale platforme er ledsaget af en bekymring for ytringsfriheden. Det preller ret hurtigt af på kulturministeren denne gang. Der skal værnes om ytringsfriheden, siger hun, men den er truet af de algoritmer, som vi ikke forstår. ”Algoritmerne polariserer, og det er utroligt, at vi finder os i det”, fastslår hun. Og hun er fuldt ud klar over, at hun dermed er inde og røre ved techselskabernes forretningsmodel. Men kan vi regulerer indholdet i fødevarer og andet, så må vi også kunne forlange indsigt techselskabernes opskrift og skabe nogle acceptable strukturer for, hvordan de kan drive forretning, mener hun.
Forældrene er chanceløse
Selv når man prøver, om ministeren trods alt ikke mener, at forældrene har hovedansvaret for at passe på, hvad deres børn og unge får adgang til og laver på de sociale platforme, så vender hun pilen mod sig selv og regeringen igen. To tredjedele af befolkningen i ADD-projektets analyse er i høj eller meget høj grad bekymret for de sociale mediers påvirkning af børn og unges psyke.
”Forældrene er i dag chanceløse”, siger hun og henviser til den lækage, der for nylig afslørede Facebooks interne processer. Der skal findes en struktur for, hvor stærke digitale kræfter techgiganterne må lægge ind på vores telefoner, som får os til at blive længere, mener kulturministeren med henvisning til, at undersøgelser har vist at børn og unge bruger helt op til fem timer dagligt på de sociale medier.
Har vi ikke et ansvar selv for at sætte os ind i, hvad der sker på de sociale platforme og hvad vi deler? Jo, mener ministeren …. men. Meget hurtigt kommer tilføjelsen, at lige som vi også selv kan gøre noget på klimaområdet, så er der også nogle grundstrukturer, som politisk må lægges på plads. Således også på området med techgiganterne og deres forretning.
Læs befolkningsundersøgelsen her
Digital ulighed er et samfundsansvar
ADD-projektets befolkningsanalyse viser meget tydeligt, at der er ved at danne sig en skillelinje i den danske befolkning mellem dem, der har stærke og gode kompetencer til at forstå, hvad algoritmerne kan, og den teknologiske invasion af vores privatliv og arbejdsliv og så dem, der har svært ved at følge med. Analysen viser faktisk, at danskerne med de svage digitale kompetencer i stor udstrækning er klar over udfordringen og gerne vil have hjælp til at gøre noget ved det.
Er vi på vej ned ad en vej til øget polarisering og digital ulighed?
”Det er et kæmpe problem, og det skærper bare, at det er et regeringsansvar og et samfundsansvar mere end det er et ansvar for den enkelte. Der er forskellige ressourcer til, hvor meget du kan passe på dig selv, når du er på nettet, hvor meget du kan finde ud af at styre og vejlede dine børn. Vi må som samfund tage ansvaret for både at regulere og for at uligheden ikke stiger”, siger Ane Halsboe Jørgensen i videointerviewet.
Ikke færdige i 2022
Det naturlige spørgsmål til kulturministeren må selvfølgelig være, hvornår hun så har tænkt sig at spille ud og tage det ansvar, hun lover at påtage sig.
”Jeg tror ikke, vi bliver færdige med det her i 2022. De her psykologiske og digitale kræfter er noget, vi bliver ved med at skulle tage stilling til – også politisk. Og arbejdet er i fuld gang.
Jeg forstår godt at folk spørger, hvornår er det så, I griber fat i techgiganterne. Hvis det var meget nemt, så gjorde jeg det i dag. Jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan for at lave alliancerne og for at få jurisdiktionen på plads i forhold til EU. Men også at få det båret ind i medieforhandlingerne, hvad vi så kan, uanset hvad alle de andre gør. De to verdener – de nationale medier og techgiganterne lapper ind over hinanden. Jeg tror ikke, vi kan diskutere det ene uden at diskutere det andet,” slutter ministeren.