Luk

Forskere i ADD-projektet står bag ny masteruddannelse i datadrevet organisationsudvikling

Torben Elgaard Jensen og hans team af teknoantropologer ved Aalborg Universitet leder arbejdet med teoriudviklingen i ADD-projektets store forskningsprojekt. Teamet står også bag en ny…

Stigende behov for digitale integratorer på tværs af sektorer

I marts 2021 lancerede organisationen Digital Dogme den seneste version af det Digitale kompetencebarometer, som kortlægger manglen på digitale kompetencer på det danske arbejdsmarked. Rapporten slår fast, at efterspørgslen på digitale kompetencer udgør ca. en fjerdedel af den samlede efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark.

Barometeret viser, at efterspørgslen på såkaldte digitale integratorer, dvs. avancerede brugere af digital teknologi, der kan integrere den med udvikling af nye produkter, koncepter og forretning med forståelse for digital forretningsudvikling, er steget med 140 pct. og er mere end fordoblet på 5 år. Ligeledes har kompetencer inden for digital ledelse også oplevet stigninger i efterspørgslen.

Det er altså ikke kun datalog -og programmørkompetencer, der mangler, det er i høj grad også andre faggrupper, som forstår at anvende og omsætte data inden for både den private og offentlige sektor. Det er netop denne udfordring, en ny masteruddannelse fra forskernes bag ADD-projektet skal bidrage til at løse.

Masteruddannelse i datadreven organisationsudvikling målrettet kandidater med humanistisk og samfundsvidenskabelig baggrund

AAU i Københavns nye masteruddannelse i datadrevet organisationsudvikling henvender sig til humanistiske og samfundsvidenskabelige medarbejdere i både den offentlige og private sektor der f.eks. arbejder med udviklingsprocesser, implementering, HR eller projektledelsesopgaver. Professor Torben Elgaard og lektor Anders Koed Madsen fra AAU sætter ord på overvejelserne bag oprettelsen af den nye uddannelse:

”Den gennemgribende digitalisering af samfundet giver nye muligheder for evidens og indsigt i både den offentlige og private sektor. Men det stiller samtidig nye krav til medarbejdere om at kunne analysere og anvende data inden for deres fagområder på en fornuftig måde. De nye muligheder udfolder sig i et komplekst felt med en hastig udvikling af teknologiske muligheder, dataetiske udfordringer, nye reguleringsmæssige tiltag (fx GDPR), samt en stadig strøm af innovative måder, hvorpå data bliver organiseret og anvendt. Masteruddannelsens overordnede formål er at give de studerende en forståelse af dette komplekse felt samt et fagligt grundlag til at kunne agere i det”.

Siger Anders Koed Madsen og fremhæver, hvilke indsigter om brugen af data de studerende særligt har fundet værdifulde:

“Vi starter uddannelsen med en øvelse, som for mange deltagere fuldstændig ændrer synet på deres egen organisation. Vi beder de studerende om at kortlægge den datasituation, som deres organisationen befinder sig i: Hvad er den komplekse helhed af sociale, kulturelle, organisatoriske, samfundsmæssige og tekniske aspekter, der definerer deres organisationens aktuelle og mulige fremtidige brug af data? Når de har arbejdet med det spørgsmål i nogle måneder, bliver de meget bevidste om både de træge datastrukturer, som fastholder deres organisation, og de begynder at få øje på muligheder for strategiske interventioner i organisationens måde at bruge data på. Disse strategiske interventioner bruger vi så resten af uddannelsen på at udvikle og prøve af”.

Netop den store efterspørgsel på digitale kompetencer, også blandt de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater, rejser spørgsmålet om, hvorvidt digitale kompetencer bør spille en mere fremtrædende rolle i forbindelse med kandidatuddannelserne. Til det siger Torben Elgaard:

“Det er ekstremt vigtigt, at vi tænker os godt om, når vi overvejer, hvorvidt og hvordan f.eks. programmering skal spille en rolle på SSH uddannelser. Vores erfaring med MDO viser, at det er vigtigt, at de studerende får fingrene ned i koden, men det er også helt åbenlyst, at det ikke nytter noget at give dem et Python 101-kursus. Når de skal kode har de brug for at få erfaring med helt bestemte kodeprocesser, der gør dem til kritisk refleksive brugere at f.eks. maskinlæringsalgoritmer. De skal vide, hvad det vil sige at træne en model, de skal kende til forskellen på forskellige algoritmer, og de skal kunne snakke fornuftigt med en programmør. Men de skal ikke være dem, der optimerer selve data-processeringen. Det kræver, at vi vælger nogle hele relevante nedslagspunkter i den kæmpestore verden af kode”.

Den etiske og demokratiske dimension

Meldingerne fra erhvervslivet og hastigheden i den teknologiske udvikling peger entydigt på, at digitale kompetencer i bred forstand bliver mere og mere afgørende. Netop hvordan vi ruster danskerne til at gribe mulighederne og navigere i dilemmaerne ved den digitale omstilling, er en central del af ADD-projektet. ADD-projektet vil blandt andet kaste lys på, hvilke kompetencer fremtidens medarbejdere, ledere og borgere har brug for for at navigere etisk og demokratisk forsvarligt i fremtidens digitale samfund. Til spørgsmålet om hvilken rolle demokratiske og etiske overvejelser ved brugen af data spiller i den nye masteruddannelse på AAU, udtaler uddannelsesleder Anders Koed Madsen:

“Masteruddannelsen er en anledning til at drøfte de risici, som knytter sig til overvågningsstater og overvågningskapitalisme. Men et lige så vigtigt aspekt er de konsekvenser, som bestemte former for databrug har for konkrete organisationer. Når organisationen bruger data og algoritmer på en bestemt måde, hvilke former for magtbalancer og vanetænkning bliver så understøttet? Og hvilke muligheder og perspektiver glider uden for opmærksomheden. Det er noget, som vores studerende er meget optagede af”

Afslutningsvis sætter Torben Elgaard Jensen ord på, hvilke værdifulde indsigter de studerende på masteruddannelsen har givet tilbage til forskningen:

“De studerende er en uudtømmelig kilde til interessante historier om data og algoritmer i praksis. De overrasker os både med historier om, hvor bøvlede tingene kan være, og hvilke spændende muligheder der er for at sætte nye dataprojekter i gang. Gennem dialogen med de studerende får vi hele tiden idéer til nye perspektiver, vi vil forfølge. F.eks. diskuterer vi netop nu, hvilke former for kompetencer en humanistisk eller samfundsvidenskabelig kandidat har brug for, hvis hun skal træne en algoritme? Hvilken organisationsanalyse skal der til? Hvilke kritiske spørgsmål skal der stilles til datasættet? Hvordan skal algoritmens konsekvenser vurderes? Og hvordan skal SSH kandidaten samarbejde med de andre parter, som bidrager til algoritmeudviklingen?”

Det er netop nu muligt at søge om optagelse på masteruddannelsen, som har allerede har haft succes med at rekruttere masterstuderende. Du kan læse mere om detaljerne ved masteruddannelsen i datadreven organisationsudvikling her.

Her kan du finde de seneste nyhedsbreve fra ADD-projektet: