Luk

Set, hørt, læst – af Helene Ratner

Algoritmer, Data og Demokrati-projektet varmer op til sommerferien med kulturanbefalinger fra ADD-forskerne.

I denne udgave af ADD’s sommerserie giver Helene Ratner sit bud på en film, podcast og bog, som du kan dykke ned i, når ferien melder sig.

Set: I lost my body

For nylig så jeg den anmelderroste franske animationsfilm, hvor hovedpersonen er noget så usædvanligt som en afskåren hånd, der prøver at finde dens krop. Gennem håndens søgen i Paris lærer vi om dens ”ejer”, som er den marokkanske og forældreløse dreng Naoufel, der arbejder som pizzabud og forelsker sig i en kvinde, som han kun kender fra en samtale i dørtelefonen. Det er en original og flot animeret fortælling, der handler om kærlighed og skyld. Men selv uden denne større fortælling er animationen fantastisk – det er et storslået drama at følge hånden, når den skal krydse trafikerede gader og undslippe sultne rotter.

Hørt: The Good Whale

Som barn elskede jeg Free Willy – historien om drengen Jesse, der redder spækhuggeren Willy fra sit fangenskab. Podcasten handler om Willy, som hedder Keiko i virkelighedens verden. Vi starter med aktivisters chok over, at Keiko lever som en syg og svækket spækhugger i en forlystelsespark i Mexico City. Hvordan kan verdens mest berømte spækhugger – som blev reddet i filmen – leve et usselt liv i en alt for lille pool? Herfra følger vi et vildt, dyrt og ambitiøst videnskabeligt projekt om at ’re-wilde’ Keiko, så han kan komme tilbage til havet. Podcasten følger ikke bare den omfattende proces, det indebærer at flytte en spækhugger verden rundt, at lære den selv at fange fisk og skaffe penge til dette, men giver også indblik i de uenigheder, der opstår undervejs om, hvordan man bedst redder Keiko. Kan den overhovedet lære at bo i naturen igen? Det er stærk historiefortælling, hvor man både forundres over det videnskabelige forsøg og de mange konflikter, der opstår omkring det.

Læst: Kate Crawfords Atlas of AI

Hvis man googler kunstig intelligens, vil søgemaskinen typisk fremvise en række stereotypiske billeder i blå-hvide nuancer af en hjerne, der er lavet af nuller og et-taller. Det får os til at tænke på kunstig intelligens som en menneskelig intelligens lavet af computerkode. Crawford’s bog får os til at se helt anderledes på sagen. Hendes bog giver fremragende indsigt i, hvilke ressourcer – materielle såvel som menneskelige, der går ind i at skabe kunstig intelligens, og hvem der bærer de menneskelige og miljømæssige omkostninger. Vi får bl.a. indsigt i minedrift efter sjældne mineraler, hvordan kategorisering af data har konsekvenser for samfundet, og hvordan kunstig intelligens anvendes til overvågning og styring af menneskeligt arbejde. Bogen tvinger os til at forholde os til, hvem der kontrollerer og kapitaliserer på AI, og hvem der betaler prisen. En varm anbefaling til alle, som gerne vil vide mere om de bagvedliggende magtstrukturer, og hvordan AI er med til at øge global ulighed. Det er et nødvendigt perspektiv i en tid, hvor der er så stort fokus på AI’s potentialer.