Luk

Tre sager i tovtrækkeriet om AI-musikken 

Må AI-virksomheder træne deres modeller på sange som ”Barbie Girl” eller ”Forever Young”?

Må AI-virksomheder træne deres modeller på sange som ”Barbie Girl” eller ”Forever Young”?  

Mange musikere, pladeselskaber og rettighedsorganisationer siger klart nej. Og det er de gået rettens vej for at få opbakning til.  

I Danmark sagsøgte Koda for et år siden AI-musiktjenesten Suno for at have trænet sin AI-model på Kodas repertoire uden tilladelse eller betaling. I søgsmålet peger Koda på numre fra Suno, der ligger tæt op ad blandt andet Aquas ”Barbie Girl”, MØ’s ”Final Song” og D-A-D’s ”Sleeping My Day Away”. 

”Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at sagen ikke kun handler om Koda og Suno. Den handler om, hvilke spilleregler vi vil acceptere i AI-økonomien. Hvis tech-giganter frit kan bruge dansk kunst og kultur som gratis råstof til at bygge AI-tjenester, risikerer vi ikke bare at undergrave musikskabernes økonomi, men også selve grundlaget for fremtidens danske kulturliv,” siger Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda.  

Sagen er henvist til Østre Landsret og er endnu ikke afgjort. Mens vi venter på rettens dom, er her tre sager fra resten af verden, du bør kende.  

1. Tyskland: Gema mod OpenAI og Suno

Vi starter i Tyskland. Det eneste land, hvor der allerede er faldet dom. Her er det ligesom i Danmark en rettighedsorganisation, der har sagsøgt en AI-virksomhed af to omgange: først i en sag om sangtekster, siden om selve musikken. Begge gange fik GEMA medhold i første instans. 

I november 2024 lagde GEMA sag an mod OpenAI for at have brugt teksterne til ni tyske sange uden licens, blandt andet ”Forever Young” og ”Atemlos”. Ifølge GEMA kunne ChatGPT gengive teksterne næsten ordret. Den 11. november 2025 slog retten fast, at teksterne var i OpenAI’s sprogmodeller, og at det er OpenAI og ikke brugerne, der har ansvaret for det, ChatGPT gengiver. Koda kaldte det en historisk dom. 

Den anden sag handlede om Suno. GEMA gik i retten i januar 2025, og den 31. juli 2026 kom dommen: Suno havde krænket både tysk og amerikansk ophavsret ved at træne på, lagre og gengive musik fra GEMA’s repertoire. Suno forsvarede sig med fair use, en amerikansk regel, der under visse betingelser tillader brug af beskyttet materiale uden tilladelse. Men det blev underkendt i retten, fordi de færdige numre lignede originalerne for meget. Suno er uenig i dommen, og begge domme er anket. 

Derfor er de vigtige 

Det er de første europæiske domme om AI og musik, og sagen mod Suno minder meget om Kodas. Retten mente, at den godt kunne dømme for træning, der fandt sted i USA, fordi Suno udbyder sin tjeneste i Tyskland. Det betyder, at europæiske rettighedshavere potentielt kan trække AI-virksomhederne i retten i Europa, uanset hvor modellen er bygget.  

2. Canada: SOCAN mod Suno

Også i den næste sag er det en rettighedsorganisation, der har sagsøgt Suno, denne gang i Canada. Den 2. september 2026 sagsøgte SOCAN, landets største rettighedsorganisation, Suno ved den føderale domstol. SOCAN er dermed den tredje rettighedsorganisation, der har stævnet Suno, og den første efter GEMA’s sejr for et år siden. 

SOCAN har fundet 150 numre på Suno, der ifølge SOCAN er identiske med eller ligner sange fra dens repertoire, blandt andet Avril Lavignes ”Sk8er Boi” og Joni Mitchells ”Both Sides Now”. SOCAN mener, at Suno krænker ophavsretten ved at generere og streame numrene, og fortæller, at forhandlinger om en licens ikke førte nogen vegne.  

Nyt land, nye regler 

I Europa må man som udgangspunkt godt lave tekst- og datamining, men rettighedshaverne kan sige fra, og det har blandt andet Koda gjort. I USA kan AI-virksomhederne i stedet forsvare sig med fair use, ligesom Suno forsøgte i München.  

Den regel spiller en hovedrolle i de næste to sager. Her er det ikke rettighedsorganisationer, men pladeselskaber, musikere og musikforlag, der fører sag. 

3. USA: Pladeselskaberne og musikerne mod Suno og Udio

I juni 2024 gik musikbranchens tre giganter rettens vej. Universal, Sony og Warner sagsøgte sammen Suno og konkurrenten Udio for at have trænet deres modeller på selskabernes indspilninger. Siden har sagen delt sig i to spor: Det ene fører til forhandlingsbordet, det andet til retssalen.  

Ved forhandlingsbordet: Universal var først til at bytte retssalen ud med forhandlingsbordet. I oktober 2025 indgik selskabet forlig med Udio, og de to aftalte at bygge en licenseret AI-musiktjeneste sammen. En måned senere lavede Warner aftaler med både Udio og Suno. For Suno betød det en ny start: I september 2026 lukkede tjenesten sine gamle modeller og lancerede nye, udviklet med Warner, BMG og Believe. 

I retssalen: Universal og Sony fører fortsat sag mod Suno, og Sony mod Udio. Ifølge selskaberne bygger Sunos nye modeller videre på de gamle og derfor stadig på musik, der er brugt uden tilladelse. De nye modeller vasker altså ikke den gamle musik rent, mener pladeselskaberne.  

Musikerne sagsøger pladeselskaberne 

Aftalerne løste én konflikt og skabte en ny. Musikerne, der står bag indspilningerne, mener ikke, at de har fået deres del af pengene fra aftalerne. I juni 2026 sagsøgte det amerikanske musikerforbund AFM derfor Universal og Warner.  

Og hvad med kunstnerne uden et stort pladeselskab i ryggen? Selskabernes aftaler dækker dem ikke. Derfor anlagde countrymusikeren Tony Justice i juni 2025 et gruppesøgsmål mod både Suno og Udio på vegne af uafhængige kunstnere, sangskrivere og producere, hvis musik har ligget på streamingtjenester siden 2021. Siden er der kommet flere lignende søgsmål, og Suno har forsøgt at få dele af sagen afvist. 

Hvad sagerne viser

Tilsammen vidner de tre sager om et tovtrækkeri, hvor der bliver trukket i musikken fra mange sider på én gang: i retssalene, ved forhandlingsbordet og blandt musikerne selv. 

I Europa har rettighedshaverne vind i sejlene efter to sejre i Tyskland, men begge domme er anket. I USA hænger det store spørgsmål om fair use stadig i luften. Imens bliver retssagerne brugt som forhandlingskort, og hver ny aftale rejser det samme spørgsmål: Hvem skal have del i pengene? Pladeselskaberne, musikerne eller de uafhængige kunstnere, der ikke sidder med ved bordet? 

Og kredsen af sagsøgere vokser. Pladeselskaber og rettighedsorganisationer har fået selskab af musikerforbund, uafhængige kunstnere og flere forlag. Sagerne rammer både de specialiserede musiktjenester og de store AI-virksomheder. 

Østre Landsret kommer altså ikke til at dømme i et tomrum, når Kodas sag skal afgøres. Men indtil der kommer endelige domme eller klare regler, er ét spørgsmål stadig til forhandling: Hvem bestemmer over musikken i AI-økonomien? 

Det spørgsmål tager vi op på ADD-projektets partnerkonference den 18. januar 2027 på Statens Museum for Kunst. Læs mere her. 

ADD har kontaktet Suno for at give dem mulighed for at svare på kritikken, men der er ikke vendt tilbage.