ADD-bloggen giver et indblik i ADD-projektets forskning på tværs af de seks universitetspartnere. Mød vores forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Læs om deres projekter, aktiviteter, idéer og tanker – og få et nyt perspektiv på de kontroverser og dilemmaer, vi står overfor i digitaliseringens tidsalder, og ideer til, hvordan vi kan arbejde for at styrke det digitale demokrati.
Af Ulrikke Dybdal Sørensen, ph.d.-studerende i Center for sociale medier, tech og demokrati under Digitaliseringsministeriet.
Dataadgang er en forudsætning for at blive klogere på sociale medier og dermed for at forstå demokratiets betingelser i en digital tidsalder. Trods bindende forpligtelser er der fortsat en række barrierer for, hvordan forskere kan kortlægge sociale mediers rolle og effekter. Samtidig er der ikke et klart sprog for, hvad den demokratiske samtale faktisk betyder eller hvordan den skal studeres. Hvorfor, uddyber jeg, i følgende beretning fra mit forskningsophold i Berlin.
Adgang nægtet
I starten af september udkom rapporten “Adgang nægtet” om hvordan og hvorfor det kan være svært at få hånd om sociale mediers påvirkning af mennesker, samfund og demokrati. Selvom rapporten er baseret på erfaringer inden EU’s Digital Services Act (DSA) trådte i kraft, er udfordringerne ikke blevet mindre. Tværtimod.
Dataadgang i DSA’en er defineret i lovtekstens artikel 40 og er blevet genstand for stigende opmærksomhed. Den rummer potentialet for at muliggøre dataadgang til de meget store online platforme og give indblik i hvordan og hvorvidt de lever op til det ansvar, der stemmer overnes med deres centrale rolle i samfundet. Potentialet er dog ikke indfriet. Rapporteringen af efterlevelsen vidner om, at vi langt fra er et sted, hvor dataadgang kan opfattes som en succes. Seneste melding fra EU Kommissionen viser, at ikke kun X men nu også TikTok og Meta ikke lever op til forpligtelser for dataadgang.
Deltog man i DSA 40 Collaboratory’s Data Access Days – to dage dedikeret til at diskutere hvordan forskere får indsigt i platformenes effekter på europæiske samfund – var det tydeligt, at dataadgang i stigende grad er et problemfelt snarere end et forskningsfelt. Jeg deltog, da Data Acces Days markerede starten på mit forskningsophold på Weizenbaum Instituttet i Berlin.
Dataadgang er en udfordring for størstedelen af forskere, der undersøger sociale medier og digitale platforme. Barriererne indsnævrer forskningsmulighederne, så der oftest skal tænkes kreativt for bare at blive en my klogere på hvad der foregår i den digitale informationskultur. Det er, for at gentage digitaliseringsminister Caroline Stage ”virkelig problematisk”.
Spørgsmål om dataadgang satte scenen for mit ophold og én ting står klart. Der er behov for koordinerede indsatser, der skal understrege hvad der kæmpes for og hvad konsekvenserne bliver, hvis ikke platformene lever op til kravene. Uden koordination bliver det umuligt at stå imod platformene. Samtidig er dataadgang, som det er introduceret i DSA’en, en helt ny regulatorisk tilgang, og det er sjældent man rammer rigtigt første gang. Potentialet må derfor ikke dømmes ude for hurtigt, da det vil kræve tilpasning, forhandling og forventningsafstemninger.
Data Access Tracker
Ud fra ”lessons learnt” for DSA’ens artikel 40 skal man lede længe efter de positive fortællinger om en tilstrækkelig og meningsfuld dataadgang, der tillader en fyldestgørende analyse af effekterne af sociale medier. Artikel 40 fik fuld effekt d. 29. oktober. Hvad det bringer for dataadgang ”remains to be seen”. Forventningerne er blandede. På den ene side danner erfaringerne hidtil ikke andet end grobund for, at det skal ses før man tror tilstrækkelig dataadgang vil lykkes. På den anden side er forventningerne positive, da det rummer potentiale for at styrke dataadgang under DSA’en.
En kerneudfordring er, at dataadgangsrammen og -procedurerne er så komplekse, at det kan være uoverskueligt overhovedet at gøre anvendelse af. At styrke forskere i at give sig i kast med dataadgang til de meget store online platforme kræver derfor en indsats for råd og vejledning. En del af vejledningsarbejdet er vi allerede i gang med. Vi har i Center for sociale medier, tech og demokrati udviklet og udgivet en dataadgangstracker: Søger du dataadgang under Digital Services Act artikel 40?
Dataadgangstrackeren er et selvrapporteringsredskab for indberetning af erfaringer med dataadgang under DSA’en, der skal bidrage til, at dataadgang til de meget store online platforme indfries i praksis. Trackeren vil blive understøttet af en vejledningsindsats for rådgivning om rammerne og mulighederne for dataadgang under DSA.
Den demokratiske, offentlige, fælles samtale og debat – kært barn har mange navne
Mens dataadgang handler om et grundlag for at forstå de udfordringer der er, når store dele af den demokratiske infrastruktur er faciliteret af kommercielle privatejede virksomheder, er en anden kerneudfordring uklarheder om hvordan vi taler om centrale begreber.
På trods af udbredt anvendelse i både teori, praksis og debat, er der ikke enighed hvad vi taler om, når vi taler om den demokratiske samtale (eller et af dets variationer) online. Som led i min ph.d. gennemfører jeg en kortlægning af begrebet på tværs af faglige kilder og udgivelseskanaler, der beskriver eller undersøger samtale(n) i en online kontekst. Formålet er at skabe et overblik over hvad begrebet betyder og hvordan det anvendes, da uklare definitioner og forskellige anvendelser vanskeliggør en fælles forståelse og målrettede indsatser.
Baggrunden for kortlægningen er, at ”den demokratiske samtale” defineres og anvendes ofte ud fra hvad den ikke er med fokus på problematikker som f.eks. hård tone, sproglige angreb, polarisering, ekstreme holdninger og selvcensur, som kan være undergravende for en demokratisk samtale. Selvom det fremhæver de udfordringer en digitaliseret demokratisk samtale står overfor, er det uklart hvad der egentlig udgør en funktionel demokratisk samtale online. Det bidrager til en reaktiv tilgang, som vel at mærke er nødvendig for at adressere de problemer en digital kultur lider under. Men når samtalen defineres ud fra fraværet af elementer, der forstyrrer dens demokratiske opgave, står de demokratiske principper ikke tydeligt frem og det er svært at målrette indsatser efter. Uden et fælles sprog for hvad det er den demokratiske samtale er og skal, er en proaktiv tilgang vanskelig. Kortlægningen skal derfor bidrage til afklaring af, hvad der udgør en funktionel demokratisk samtale i digitale kontekster.
”Når samtalen defineres ud fra fraværet af elementer, der forstyrrer dens demokratiske opgave, står de demokratiske principper ikke tydeligt frem og det er svært at målrette indsatser efter.”
Selvom kortlægningen ikke færdig, viser de indledende resultater, at med 33 unikke udtryk for en offentlig, demokratisk, fælles debat og samtale henviser det sjældent til eller betyder det samme. En umiddelbar ”tommelfingerregel” er, at der henvises til ”debat” for de situationer hvor drøftelse og diskussion af samfundsanliggender foregår og udspiller sig og til “samtale” når det omhandler den mere funktionelle og normative dimension om hvordan deltagelse, debatkultur og debatmiljø bør se ud. Det vil sige, at der skelnes mellem den samtale/samfundsdebat vi ønsker og den samtale/samfundsdebat vi har. En ”regel” der dog udfordres, når både den demokratiske og offentlige samtale og debat anvendes i samme sætning flere steder.
Konsekvensen er, at det bliver vanskeligt at forstå hvornår der er tale om den egentlige offentlige samtale i form af de samfundsdebatter der sideløbende er eller om det er den funktion, den opgave som “den demokratiske samtale” forventes at løfte og den kultur som den forventes at bygge på.
Uanset ordvalg, kan de demokratiske forventninger til den offentlige samtale tydes i de empiriske undersøgelser i forhold til det, som resultaterne holdes op imod. Oftest ud fra den negative påvirkning et empirisk fund har, når det vurderes, at det ikke burde være til stede i et sundt (læs: demokratisk) debatklima. Men selvom ordet i alle dets anvendelser ikke nødvendigvis henviser til den samme ønskværdige facilitering, er der relativ klare bagvedliggende forventninger til hvad det sunde, gode debatklima er. Det gør det også ”nemmere” at identificere, når noget falder ved siden af – for så indfries forventningerne ikke. Følger man derfor de empiriske fænomener der undersøges og det de holdes op imod, kan man opbygge en ”ønskeliste” over hvad den demokratiske samtale gerne skal være og hvad den i hvert fald ikke er. Det vil bidrage til muligheden for at udvikle målrettede indsatser for hvordan den demokratiske samtale online kan styrkes.
Kigger man udover de begrebsmæssige udfordringer, er de empiriske undersøgelser også forskellige temperaturmålinger på det digitale demokrati. Selvom tallene peger i forskellige retninger, er der en form for fælles status over hvordan sociale medier udfordrer en demokratisk facilitering af den offentlige samtale – rammerne som online platforme stiller til rådighed, fordrer ikke en debatkultur, der stemmer overens med de forventninger der er for den demokratiske samtale.
Informativ værdi
Spørger man forskningsgruppen ”Digitale Nyhedsdynamikker” på Weizenbaum Instituttet i Berlin er det digitale informationsmiljø omdrejningspunktet for at forstå, hvordan digitale platforme former forventninger til og dynamikker af den offentlige samtale. Gruppen er en del af instituttets fokusområde på ”Digitale markeder og offentlige sfærer på platforme”. De understreger, at selvom digitale platforme både har udvidet og accelereret adgangen til information og kommunikation, sætter det også spørgsmålstegn ved etableret mekanismer, der sikrer kvaliteten af information og debat.
Forskningsgruppen var vært for mit ophold, hvor fællesnævneren var en interesse i at forstå sociale mediers rolle og effekt på fordelingen og formidlingen af information, når det foregår på digitale platformes vilkår. Som forudsætning for det beskæftiger gruppen sig med dataadgang og -muligheder for at få et grundlag at forske på. Uden den kan der ikke foretages empiriske analyser, der bidrager til en forståelse af digitale formidlingsdynamikker.
Gruppen arbejder med begreber om ”intermediation” og ”informativitet” som konceptuel linse til at beskrive den transformation af informations- og kommunikationsdynamikker, som bl.a. sociale medier bibringer. Det omhandler spørgsmål om hvad der konstituerer formidling og hvordan information faciliteres. Særligt problematisk stod overvejelserne om ”informativ værdi” i digitale informationsmiljøer. Når grænserne mellem underholdning, fakta, meninger, nyheder og falsk smelter sammen og praksis for at være informeret i stigende grad rimer på ”brain rot” og ”doomscrolling” kan det være et udtryk for at der ikke længere er markører hvad der har informativ værdi.
Ønskelisten til den demokratiske samtale online
Både dataadgang, et fællessprog og informativ værdi er afgørende for at kortlægge og forstå sociale mediers indflydelse på samfundet. Men det er vanskeligt. Med kortlægningen af hvordan den demokratiske samtale online defineres og anvendes samt de empiriske undersøgelser forbundet med den, bliver det i stigende grad tydeligt hvordan demokratiske forventninger til den offentlige samtale ikke indfries. Den digitale omkalfatring af den måde vi som samfund, demokrati og mennesker går i dialog om samfundsanliggender medfører fundamentale forandringer på alle niveauer bedst illustreret gennem en digital informationskultur, der udfordrer værdien og kvaliteten af den information, der udgør grundlaget for de(n) offentlige samtale(r).
Således, udover at bruge efteråret i dataadgangens tegn og forberede vejledning, der skal hjælpe forskere og analytikere med DSA’ens muligheder for at undersøge sociale mediers effekter på demokrati, samfund og mennesker, står efteråret også på færdiggørelse af kortlægningen. Baseret på ideen om en ”ønskeliste” til den demokratiske samtale online, vil jeg udarbejde en model, som bidrager med et fælles sprog for dimensioner og centrale elementer for den demokratiske samtale online. Målet er at informere udviklingen af målrettede indsatser, der skal styrke rammerne for at indfri de demokratiske forventninger, der er til debatkultur og informationsmiljø.