Luk

Algoritmer, hvad er det, og hvordan påvirker de os?

Algoritmer er et fænomen, vi i stigende grad må forholde os til som borgere i et digitaliseret samfund. Men hvad er det, og hvad betyder de for os?

Faktisk benytter vi selv algoritmer uden for skærmen i vores hverdag. Algoritmer er nemlig en samling af step-by-step-instruktioner – en opskrift på, hvordan en opgave skal udføres: gør først dette, og bagefter dette. Når vi eksempelvis vasker tøj og sorterer det snavsede tøj i hvidt, sort og kulørt, følger vi en algoritme. Det samme kan computere gøre og endda enormt hurtigt og præcist.

Kort sagt, hjælper algoritmerne til at gøre hverdagen mere enkel, så vi mennesker kan bruge kræfterne på de ting, vi har lyst til.

I dag er algoritmer udbredt til omtrent alle dele af samfundet, både i den private og i den offentlige sektor med varierende kompleksitet og betydning for os.

Algoritmer bliver eksempelvis brugt til sagsbehandling af SU-ansøgninger, de bestemmer hvilke matches, der dukker op på dating-apps, og de bruges i stigende grad i det offentlige til at lave prognoser for, hvor sandsynligt det er, at bestemte borgere ikke betaler deres skat rettidigt. De påvirker, hvilke opslag vi bliver præsenteret for på Facebook, de bliver brugt på YouTube, i onlineshopping, flytrafik, Google-søgningsresultater, og listen kunne fortsætte i det uendelige. Nærmest alle programmer og alt IT er afhængige af algoritmer.

Algoritmernes styrker og skyggesider

Når algoritmer er så udbredt, er det fordi, de gør vores liv nemmere. De gør det nemmere for brugeren at finde relevante hjemmesider og opslag. De sparer tid og penge i sagsbehandlinger. De kan hjælpe os sikkert igennem trafikken. De gør, at beslutninger i staten kan træffes på et objektivt grundlag. Kort sagt, hjælper algoritmerne til at gøre hverdagen mere enkel, så vi mennesker kan bruge kræfterne på de ting, vi har lyst til.

Men ligesom algoritmer repræsenterer et utal af muligheder, repræsenterer de næsten lige så mange problematikker.

Algoritmer har vist sig at skabe digitale ekkokamre, danne grundlag for splid, fake news og skævvride, hvorvidt forskellige nyheder når ud til læseren.

De dominerende søgemaskiner og sociale medier styrer i stigende grad vores nyhedsflow. Det sker ved, at algoritmerne selekterer i, hvilke typer nyheder vi får, hvilket skaber et ensidet billede af virkeligheden. På den måde kan algoritmerne i sidste ende true demokratiet.

Der er klare fordele ved algoritmer, men det er afgørende, at vi som samfund tænker over, hvordan vi bruger algoritmerne, og hvilken indvirkning de har på statslig beslutningstagning, nutidens oplysning og borgernes frihed.

Når det offentlige i stigende grad bruger algoritmer i sagsbehandlingen, skaber det risiko for diskrimination, da algoritmerne ikke har samme menneskelige dømmekraft. Det betyder, at hvis de afgjorte sager, som modellen er baseret på fra start, er diskriminerende, vil modellen kunne gentage og endda forstærke den skævvridning i vurderingen af nye sager.

Dette beskriver den amerikanske matematiker Cathy O’Neil: ”Når computersystemet har klassificeret dig som en risiko, bliver du fanget i et giftigt feedbackloop” (kilde).

Det kunne eksempelvis være, hvis man bor i et fattigt nabolag, eller hvis nogen i ens familie har en kriminel historie, så vil politiet holde nærmere øje med en. Dermed vil de typisk indsamle flere belastende informationer. Det er derfor altafgørende, at borgerens rettigheder er i førersædet, når nye løsninger i samfundet skal udvikles.

Algoritmerne kan ikke gøre det bedre end det datainput, de får, og de regler, de opererer efter. Derfor er det nødvendigt med menneskelig monitorering af algoritmerne. Projektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) har til formål at gøre os alle klogere på brugen af algoritmer og deres muligheder.

Behov for folkeoplysning

Det er vigtigt, at vi som samfund og som individer lærer mere om algoritmers betydning. Vi må være bevidste om, hvad vi overlader til algoritmerne og hvilket råderum, de får. For den menneskelige etik og kritiske sans, som vi i gennem århundrede har udviklet, har algoritmen ikke.

Algoritmerne kan ikke gøre det bedre end det datainput, de får, og de regler, de opererer efter. Derfor er det nødvendigt med menneskelig monitorering af algoritmerne. Projektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) har til formål at gøre os alle klogere på brugen af algoritmer og deres muligheder.

Projektet vil undersøge, hvordan vi undgår, at algoritmerne medvirker til at skabe konflikter, utryghed og mistillid men tværtimod kan gøre en positiv forskel og give nytteværdi for os.

Dermed kan projektet skabe indsigt i disse problemstillinger samt udvikle både teknologiske og samfundsmæssige løsninger, der kan genskabe tilliden.

Vil du vide mere?

Vil du have mere viden om algoritmer, demokrati og Danmarks digitale fremtid, så tilmeld dig ADD projektets nyhedsbrev her.

Vil du vide mere om algoritmer og deres betydning?
Så kan disse artikler måske være relevante: