Af Lars Qvistgaard, formand for Akademikernes Hovedorganisation
Den digitale udvikling får i fremtiden endnu større betydning for borgernes hverdag, rettigheder og retssikkerhed. Den fylder allerede fx når internetbutikken foreslår den næste vare, fysioterapeuten tilrettelægger et behandlingsforløb eller juristen undersøger præcedens. Derfor skal det digitale kompas styrkes for lønmodtagere og medarbejdere på arbejdspladserne, så faglighederne øger opmærksomheden på teknologiens betydning og forudsætninger. Nu skal vi have sikret, at ressourcerne til at gribe udviklingen følger med.
Der er ingen der er uenige i, at digital udvikling er en faglighed, men også en del af alle andre fagligheder. Det sker, når digitale teknologier påvirker vores måde at tilgå, behandle og forstå faglige problemstillinger indenfor alle fag. Og omvendt, når forskellige fagligheder påvirker vores måde at forholde os til digitale problemstillinger på alle områder.
Konsekvenserne er så store at fokus længe har været på, at der kan og bør blive skabt nye løsninger ud i alle dele af samfundet. Men vi er stadig langt fra at være i mål. Gevinsterne ved digitale værktøjer er uanede. Men det forudsætter, at vi bliver bedre til at sætte medarbejdernes faglighed og lønmodtagerne i centrum for udviklingen.
Dagligt arbejder ledere og medarbejdere i fronten af den digitale udvikling. Det er bl.a. jurister, humanister, læger, undervisere, ingeniører, ja selv fysioterapeuter, der udvikler og implementerer de mange nye digitale teknologier, der opstår, på arbejdspladserne og dermed også i samfundet.
Det er også lederne og medarbejderne, der over for borgere og kunder står på mål for, at håndteringen af deres data sker på den rigtige måde, både lovmæssigt og etisk.
Særligt på tre områder er der i dag rum til forbedringer for at løsningerne rent faktisk kan følge med ambitionerne.
1. Alt for mange mindre virksomheder bliver stadig efterladt på perronen og må se langt efter at opnå den udvikling de drømmer om. Ofte handler det ikke om økonomi eller at de tekniske redskaber mangler, problemerne består i at de rette fagligheder og kompetencer ikke er til stede på arbejdspladsen til at løfte implementeringen og sikre den fortsatte videreudvikling af mulighederne på området.
Desværre er der fortsat en udbredt kutyme ude på arbejdspladserne at medarbejderne ikke inddrages som centralt led i nye digitale projekter. Tit bliver de inddraget for sent og input og viden fra alle fagligheder fylder for lidt. Når omfattende forandringer køres igennem med afsæt i en unuanceret og amputeret forberedelse, er resultaterne derefter. Derfor er behovet for at styrke en tankegang om mere buttom-up og mindre top-down både i samfundet og på arbejdspladserne.
2. Politisk skorter det ikke på velvilje i forhold til problemstillingerne. Også denne regering har sat digitalisering højt på deres arbejdsprogram. Selvom prioriteringer i og på tværs af den offentlige og private sektor længe har været der, skal der forsat sikres et endnu stærkere samarbejde, også til civilsamfundet og de faglige organisationer, før at alle kræfter geares ordentligt. Flotte ord og målrettede strategier har behov for at blive drøftet bredt i samfundet og derefter omsat til reelle handlinger med resultater der kan mærkes.
3. Medarbejdernes ansvar og viden ved brug af data og algoritmer er en naturlig del af de fleste diskussioner om den teknologiske udvikling. Den viden og indsigt medarbejderne har, er nødvendig både for at kunne diskutere og for at træffe kvalificerede og rigtige beslutninger.
Vigtigst er det, at vi sikrer os at den teknologiske udvikling tilpasses og inkorporeres på arbejdspladsen og i samfundet således, at opgaveløsningen og sammenspillet mellem medarbejderne og borgere bliver styrket, så den faglige kvalitet løftes og borgere og kunder oplever en service, der er forbedret efter deres behov.
Jeg ser gerne at der fokuseres mere på den teknologiske udvikling inden for alle fagligheder. Det betyder også, at langt flere lønmodtagere vil opleve at de skal efteruddannes, og at fag og fagligheder skal redefineres, udvikles og justeres. På den måde bliver det til gengæld muligt at få skabt grobund for et mere sammenhængende samspil mellem alle typer fagligheder og den teknologiske udvikling, hvilket er til gavn for alle borgere, kunder og demokratiet i sin helhed.
På den baggrund er vi hos Akademikerne glade for at være en del af en alliance, der med ADD-projektet skal bidrage til at forme Danmarks fremtid som digitalt foregangsland.