Det spørgsmål sætter Digitaliseringsministeriets Center for sociale medier, tech og demokrati fokus på i et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge den digitaliserede demokratiske samtale.
Forskningsinformeret politikudvikling
1. februar 2025 markerede starten på en treårig forskningsindsats i Center for sociale medier, tech og demokrati i samarbejde med Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Det skete med ansættelsen af Digitaliseringsministeriets første erhvervs-ph.d., Ulrikke Dybdal Sørensen.
Projektet skal understøtte de problemstillinger som centeret og Digitaliseringsministeriet arbejder med i forhold til adresseringen af digitale platformes indflydelse på og strukturering af den digitale demokratiske samtale. Det vil sige, at projektet er designet til at skabe og tilvejebringe viden for, at centret kan levere robust og effektiv politikudvikling på tech området og for at styrke demokratisk kontrol med de store tech virksomheder.
Projektet skal levere praktiske metoder til tættere samarbejde mellem forskning og politik. Det er nødvendigt, da der er begrænset koordinering og infrastruktur for forskningsinformeret politikudvikling. Projektet udgør derfor en løbende strategisk indsats for vidensmobilisering og forskningskommunikation, som skal understøtte spredningen og formidlingen af resultaterne og udforske nye måder at bygge bro mellem forskning og politik.
En digitaliseret demokratisk samtale
Digitale platforme og sociale medier er på mange måder den nye samlingsplads for den demokratiske samtale. Dermed er den centrale arena for vores sociale, kulturelle og politiske offentlighed rykket online. Det skaber en hybrid medie- og informationskultur, hvor vores informationskanaler dirigeres af digitale platforme og fyldes med digital information. Det medfører en digitaliseret offentlig samtale.
Det rummer nogle demokratiske potentialer, men kan også give udfordringer, når den offentlige samtale styres algoritmisk og præges af engagementskabende og syntetisk indhold, hvor troværdig information og nuanceret analyse af samfundsrelevante problemstillinger nedprioriteres eller undgås.
| ORGANISERING: Forskningssamarbejde |
| Projektet AdvanCing a Democratic Digital Culture er en del af centrets opgave med at bygge bro mellem forskning og politik, som det fremgår i Medieaftalen for 2023-2026. Projektet er samtidig et led i ADD-projektets indsats for at skabe et grundlag for vidensformidling og videnskabelig rådgivning. Forhåbentlig vil projektet være et eksempel til efterfølgelse inden for andre områder af videnskab og politik. Forskningssamarbejdet er en del af Innovationsfondens erhvervsforskningsprogram. Vejledt af David Budtz Pedersen og Mathieu Jacomy fra Aalborg Universitet og Mads Bramsen og Amalie Fudim Villesen fra centret skal projektet lede til anvendelsesorienteret viden om digitale platformes effekt på den demokratiske samtale. Samtidig nedsættes et Advisory Board af forskere og praktikere med indsigt i projektets emnefelter og anvendelsesområder. |
Det rejser bekymringer for informationsintegriteten, når algoritmer og kommercielle interesser, som platformene bygger på, ikke garanterer samme troværdige information, adgang hertil eller eksponering for, som producenter og udbydere af information, der er underlagt f.eks. publicistiske principper eller Medieansvarsloven. I stedet spredes alle former for indhold, herunder mis- og desinformation, fake news, infotainment, deep fakes og syntetisk indhold ud fra følelsesvækkende og opmærksomhedsfængende principper, som ikke tager højde for kvalitet og integritet. Det kan sløre forholdet mellem hvad der er faktuel information, holdninger, underholdning og decideret usandheder og skabe et støjende informationsmiljø. Samtidig er det indhold, som vi eksponeres for og navigere efter, afgørende for den offentlige samtale og for deltagelsen i samfundet som oplyst borger.
Imidlertid er der i forskningen tvetydige resultater om omfanget og virkningen af disse medie- og informationsdynamikker. Umiddelbart tyder det på, at selvom der ikke er store mængder af misinformation, en positiv tro på misinformation eller fake news, så er evnerne til at skelne mellem falsk, syntetisk og ægte indhold særdeles udfordret. Samtidig er doomscrolling og brainrot (overdreven brug af digitalt indhold af lav kvalitet, som man forestiller sig hjernen fordærves af) gængs praksis. Yderligere tyder det på, at alarmerende kommunikation om farerne ved digital informationskultur kan medføre skepsis overfor al information. Koblet med mulighederne for at producere uanede mængder og virkelighedstro information samt accelerationen og skalaen for udbredelse heraf, øges støjen i medie- og informationsmiljøet.
Det forstyrrer og forandrer betingelserne for den demokratiske samtale, hvis ikke borgere har adgang til eller eksponeres for troværdige informationskilder, nære mistillid til selv troværdig information eller hvis ikke der dannes fælles meninger på tværs.
Effekten af og udfordringen med et støjende informationsmiljø er derfor ikke alene et spørgsmål om hvor meget misinformation, der er på vores informationskanaler eller hvor stort et problem deep fakes er. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt der skabes en akkumuleret effekt, der kan føre til øget skepsis, mindre deltagelse og mindre sammenhængskraft.
På nuværende tidspunkt er fokus for den demokratiske kontrol af digitale platforme særlig rettet mod EU’s Digital Services Act. Den indebærer bestemmelser for, at de store tech virksomheder tager stilling til systemiske risici ved designet, virkemåden og anvendelsen af deres platforme. Hvad det mere præcist indebærer er imidlertid uklart. For at kunne skabe gode betingelser for et digitalt informationsmiljø, er det derfor væsentligt at afdække, identificere og afklare systemiske risici. Vi har derfor brug for mere viden og systemiske undersøgelser af hvorvidt ændringerne i medie- og informationskulturen har konsekvenser for den offentlige samtale. Udover at være vigtigt i sig selv, er bekymringerne yderligere aktualiseret med de seneste udmeldinger og udviklinger i tech-verden.
AdvanCing a Democratic Digital Culture
Konkret tager projektet afsæt i forskningsspørgsmålet om hvordan skaber vi gode betingelser for den demokratiske samtale i en hybrid medie- og informationskultur?
Forskningsspørgsmålet har 3 grundelementer: demokratisk samtale, hybrid medie- og informationskultur og gode betingelser. Forholdet mellem disse udfoldes i tre underspørgsmål, der (1) skal klarlægge nogle af de nye betingelser for den offentlige samtale, når digitale platforme og digital information danner rammerne, (2) en analyse af hvordan det påvirker den danske demokratiske samtale på udvalgte debatpunkter og (3) blive klogere på de positive elementer og skadelige effekter ved en digitaliseret demokratisk samtale for at udvikle anbefalinger til hvordan vi kan skabe gode betingelser for en demokratisk digital kultur.
I projektet skal der udføres en kortlægning af den danske demokratiske samtale online og hvad denne bygger på ud fra et digitalt undersøgelsesdesign. På nuværende tidspunkt er projektet afsøgende i forhold til hvilke(n) case(s), der kan fungere som proxy for demokratisk samtale og hvor (på hvilke platforme) vores offentlige samtale(r) foregår.