Af Pernille Tranberg, medstifter af DataEthics.eu
Forestil dig, at du har samlet alle dine personlige data i et sikkert sted depot, som
svarer til din bankkonto, hvor du har dine penge. Denne ‘personlige databank’ har et kontrolpanel, hvor du – eller en person, du har tillid til – kan få et overblik over dine data, der er lagret af offentlige myndigheder, private virksomheder, organisationer eller blot data, som du selv har indsamlet fx fra din tracker om håndleddet. Det er stedet, hvor du styrer dine samtykker, som du har givet til andre, der har brug for adgang til dine data. Og det er stedet, hvor du kan aktivere dine data til fordel for dig selv eller samfundet.
I et datademokrati er det hverken staten eller virksomhederne, der kontrollerer dine data. Det er dig. Du kontrollerer dit eget liv og dermed data, der vedrører dig. Et demokrati understøtter menneskers selvbestemmelse og ret til at træffe beslutninger uden pres eller manipulation.
Forskellige offentlige myndigheder og virksomheder vil hver især sidde på nogle af dine personlige data. Men du er i førersædet og bevarer kontrollen over hele din profil. På den måde kan du selv afgøre, hvad de skal bruges til. Din læge har selvfølgelig adgang til dine sundhedsoplysninger i de offentlige databaser. Men med dine data i en personal databank kan du vælge også at give lægen adgang til din kalorietæller for at få bedre råd om, hvordan du taber dig. Du kan give skat adgang til dine lokationsdata for at bevise din daglige pendlen. Du kan tage dine data til enfertilitetsapp og donere dem til videnskaben. Du kan give din onlinebog-handel adgang til dine Netflix-data, så du får bedre personaliserede tilbud om nye bøger. Måske du har fundet en tjeneste, der kan hjælpe dig med at beregne en mindre forurenet og mere naturskøn cykelrute til dit arbejde mod at du uploader dine lokationsdata. Eller ud kan give dine supermarkeddata til en app, der kan beregne dit CO2 forbrug og vise, om du nu også køber så økologisk ind som du tror, du gør. Mulighederne er mange. Flere af dem eksisterer allerede i dag, andre eksempler er mulige scenarier i en verden, hvor du er i kontrol over dine data.
Over hele verden, fra Finland og Tyskland til Canada og Japan, arbejder virksomheder og regeringer på at opbygge datademokratier. Det er en enorm opgave, da vi har brug for en ny digital infrastruktur, nye standarder, nye økosystemer, tjenester, styringsmodeller og ekstern kontrol for at få det til at fungere. På trods af nogle ulemper er der mange fordele og bæredygtige gevinster for enkeltpersoner, samfund, regeringer, organisationer og virksomheder ved at opbygge en ny digital infrastruktur, der er ægte gennemsigtig, åben og sætter mennesket i centrum.
I et datademokrati er der ingen, der “ejer” dine data – ikke engang dig selv. Ejerskab er et juridisk begreb, som ikke bør knyttes til personoplysninger, som om det var fast ejendom. Ingen kan eje dine data, ligesom ingen kan eje din krop. Det er bedre at kalde det kontrol. Men hvis en virksomhed bruger dine data – naturligvis med din godkendelse – i en anonymiseret analyse og genererer nye indsigter, ejer virksomheden disse indsigter.
Med GDPR tog Europa det første skridt i retning af et datademokrati, hvor enkeltpersoner får rettigheder til deres egne data og retten til portabilitet, som betyder, at vi kan få en brugbar kopi af vores data og overføre dem til et andet sted, f.eks. til personlig databank. Og med et forslag til en ny Data Governance Act, hvor personlige databanker bliver reguleret, er det næste skridt taget.
Datademokratier i deres færdige form findes endnu ikke. Og de kræver en massiv indsats i form af uddannelse og efteruddannelse af borgere og forbrugere omkring dataforståelse og håndtering af egne data. Men det er på tide, at vi begynder at arbejde seriøst for, at borgere og forbrugere kan tage hånd om deres egne data.
Du kan downloade bogen på dansk her:
Eller på engelsk (som den oprindeligt er skrevet på) her: