Registrering, sammenkobling og salg af data om vores færden overalt, fra vi står ud af sengen om morgenen, til vi rammer den igen om aftenen, er en af de hastigst voksende kommercielle motorveje til den digitale forbruger.
Indsamling og salg af lokaliseringsdata er en milliardforretning, der udvikler stadig mere sofistikerede metoder til at komme ind under huden på os og vores liv. Og vi lukker selv gladelig spionerne ind.
Lokaliseringsdata er ikke bare en kommerciel guldgrube. Det er også motorvejen til en positiv fremtid med for eksempel deleøkonomi, sammenhængende og koordinerede internetforbudne enheder, bæredygtige og intelligente byer og intelligent trafikplanlægning.
Det er ikke hackere eller hemmelige voyeurs eller for den sags skyld kameraovervågning på gader og i shoppingcentre, der udgør vor tids største overvågningstrussel.
Det er mobiltelefonerne i vores lommer og de mange apps, som vi har downloadet. Vi har selv budt dem velkommen i vores liv. Vi har givet dem en accept på at huske os og følge os for at spare tid og ulejlighed. Vi har tilmed givet disse enheder lov til ansigtsgenkendelse, fordi vi ikke gider logge ind med en kode, som vi risikerer at glemme.
Det er let og bekvemt. Og vi bemærker undertiden ikke engang, at disse bekvemmeligheder er der. Vi reflekterer ikke over, hvad vores data kan viderebruges til, når vi i hurtigt har hakket af, at vi accepterer forretningsvilkårene for vores apps uden at sætte os ind i dem.
Men disse mange installationer på vores mobiler er til gengæld opmærksomme på hver eneste digitale og fysiske bevægelse, vi foretager os, hvor vi befinder os, hvad vi laver, hvor vi bor og arbejder, hvornår vi går til lægen, og hvilke indkøbsrutiner vi har.
Og de kan tilpasse reklamer og tilbud til lige netop mig og min profil eller give mig et særtilbud fra en butik i lige præcis den gade, hvor jeg befinder mig lige nu.
Apps udgør indtil videre rygraden i denne nye dataøkonomi. Google og Facebook, som dominerer markedet for mobilannoncer, driver også lokaliseringsbaseret annoncering i stor stil. Begge virksomheder indsamler dataene fra deres egne apps.
De siger, at de ikke sælger dem videre, men holder vores data for sig selv for at tilpasse deres tjenester, så de bliver mest bekvemme for os som brugere og for at sælge målrettede annoncer og spore, om annoncerne fører til salg.
De snesevis af apps på vores telefoner, hvoraf de fleste er gratis, serverer altså ikke kun information og underholdning.
Mange er i stand til at fastslå vores opholdssted baseret på telefonens GPS og kan derefter indsamle eller sælge disse lokaliseringsdata videre. Hvis vi vel at mærke selv har givet tilladelse til det.
Det forudsætter dog, at brugeren har forstået, hvad der præcis vil ske med deres data. Og det har vi sjældent, mener man i Forbrugerrådet Tænk. Ellers er det forbudt at sælge lokaliseringsdata.
“Vi forbrugere er jo ikke klar over, hvad vi siger ja til, når vi downloader disse apps. Vi ved ikke, hvad vi skriver under på, når vi siger ja til disse betingelser. Det er her, hvor kæden virkelig hopper af,” siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet.
Hun vil have stoppet salget af data, og Datatilsynet vil nu se på sagen. Det kan være en rigtig vej at gå, men vi skal tænke os godt om. For lige om lidt vil rigtigt meget i vores samfundsindretning være afhængig af de her lokaliseringsdata.
Vi bliver derfor nødt til at have en lovgivning, der stiller krav til, hvordan disse alenlange godkendelsestekster, vi præsenteres for, skal udformes, så de er til at gennemskue.
Det er de overhovedet ikke i dag. Og ingen læser de otte til ti skærmbilleder, som de pågældende betingelser af og til fylder. Vi må have en standard, der klart og tydeligt fortæller i første skærmbillede, hvad vi siger ja til med hensyn til salg og viderebrug af data.
Det lukrative marked for lokaliseringsdata er opstået i kølvandet på vores ændrede medieadfærd. Færre ser printannoncer og nu også tv-annoncer, da flere af os bruger streaming- og on-demand-tjenester.
Og da mange af os altid har vores smartphones inden for rækkevidde, har digitale marketingfolk benyttet muligheden for at indsamle og sælge data om, hvor vi er, hvad vi foretager os hvornår, og hvad vi måske vil købe.
Ud fra vores livsmønster og personprofil kan man kommercielt forudsige, hvad vores næste indkøb vil være. Det kan butikker og virksomheder udnytte.
TV 2 bad medie- og analysefirmaet Kaas & Mulvad om at købe og undersøge et datasæt med lokationsdata fra mere end 60.000 danske mobiltelefoner fra en datakøbmand i Storbritannien. Det kostede 36.000 kroner at erhverve de data.
Hver mobiltelefon har en unik id-kode, men ejerens navn og telefonnummer fremgår ikke. Det var dog i mange tilfælde helt åbenlyst, hvem mobiltelefonerne tilhørte, fordi man for eksempel blot kunne tjekke, hvor signalet var om natten og på den måde få en adresse og en person frem.
Selvom man altså ikke deler sin adresse, sit erhverv eller hvad man købte online forleden, kan de oplysninger hentes fra de steder, som man besøger.
Besøger du et dagligt træningscenter? Arbejder du fra flere forskellige adresser? Hvor køber du ind på vejen hjem? Hvert punkt for din dag bliver til en del af en profil eller et “publikumsegment”, der kan bruges til at vise dig annoncer.
En GPS og wi-fi-chip er installeret i hver smartphone. Hver telefon pinger konstant det nærmeste mobildatatårn flere gange i minuttet.
Baseret på, hvor længe din telefon har været stille, ved datafirmaerne, hvor du sover, og hvor du sandsynligvis bor. Ud fra det kan de udlede dit indkomstniveau.
De ved også, hvilke apps der er på din telefon, og hvilket indhold du senest har set. Al denne information deles konstant med marketingfirmaer og reklamebureauer. De kan parre data om dine interesser med indkomstniveau og målrette reklamer til dig i det øjeblik, hvor du ser på din telefon igen.
Apps tilføjer flere data til din profil. Når du downloader dem, bliver du spurgt, om de må indsamle oplysninger om din placering. De kan derefter anonymisere og sælge disse data til andre.
Selvom du fravælger lokaliseringssporing, kan mange stadig hente oplysninger om, hvor du er i forhold til andre kilder, såsom dine sociale medieprofiler.
Hvis du logger på et shoppingwebsted med din email eller facebookkonto, føjes personlige identifikationsoplysninger til dine lokaliseringsdata.
Ligesom det er nemt at finde ud af, hvor du bor baseret på, hvor din telefon er natten over, er det også nemt at finde ud af, hvor du arbejder, og potentielt den type arbejde, som du udfører, baseret på, hvor din telefon ligger i løbet af dagen – på et kontor, på en fabrik eller på en restaurant eller detailbutik.
Når du er kommet hjem, synkroniseres din telefon med det samme wi-fi-netværk som dit smart-tv og tilføjer dine tv-visningsvaner til datastrømmen. Nogle apps på din telefon har også et værktøj indlejret, kaldet automatiseret indholdsgenkendelse.
Det er i stand til at registrere lydsignaler og gennemskue, hvad du ser på tv. Virksomheder kan bruge “dynamisk annonceindsættelse” for at sikre, at deres annoncer er synlige i det øjeblik, hvor en brugers profil begynder at synkronisere med det, som du klikker på online.
Og til sidst vil smarte fjernsyn kunne vise annoncer, der direkte er målrettet mod brugere, hvilket betyder, at du vil se annoncer, der ikke kan ses af andre seere.
Vi bliver nødt til som forbrugere at overveje de etiske grænser, når teknologierne giver os nye muligheder og udfordringer.
Når hverdagen bliver overvåget med det redskab, som vi efterhånden i overført betydning har limet til vores hænder. Når vores egne geografiske datastrømme kombineres med millioner af andre brugeres, og dermed kan afsløre kraftige mønstre.
Med fremkomsten af cloud-teknologi, 5G-netværk og forbundne IoT-enheder er tilgængeligheden og den strategiske betydning af lokationsdata eksploderet.
I dag genererer millioner af forbundne brugere og utallige sensorenheder massive mængder af lokationsdata. Vi har ikke lovgivningsmæssige rammer, der tager højde for det.
Lokationsdata er også en kritisk komponent i udviklingen af såkaldte smart citys eller intelligente byer med forbundne sensorer, smart mobilitet og bæredygtighed.
Nye virtuelle markedspladser og deleøkonomien for produkter og tjenester er afhængige af lokationsbaserede platforme. De bruger lokationsteknologi til at spore deres netværk af brugere i realtid for at matche forbrugeren med den nærmeste delebil, nærmeste takeaway-restaurant eller andet, som vi deler i fremtiden.
Det er nemt nok at sige, at vi skal forbyde videresalg af data, uden at vi udtrykkeligt og specifikt ved, hvad vi siger ja til, og det gør vi i meget lille omfang i dag. Hvilken forskel vil det gøre for os? Vil vi begynde at tage mere ansvar selv for, hvad der sker med vores data?
Bundlinjen vil være, at vi i endnu højere grad vil skulle tage stilling til brug af vores data i fremtiden, og at vi som samfund kommer til at træffe nogle vigtige fælles beslutninger om, hvornår data er anonymiseret tilstrækkeligt til, at de kan viderebruges, og hvornår vi vil acceptere, at vores personlige færden og adfærd kan være tilgængelig for sådan noget som for eksempel deleøkonomiske virksomheder, offentlige forsyningsselskaber, trafikplanlægning og meget mere.
Denne kommentar er oprindeligt bragt på ALTINGET den 9. juli 2021