Befolkningsundersøgelsen bygger på et omfangsrigt kvantitativt og kvalitativt datamateriale
De kvantitative data består af besvarelser fra en online spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1409 repræsentativt udvalgte danskere fra 18 år og op. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er suppleret og nuanceret med kvalitative data indsamlet ved, at 48 danskere med forskellige niveauer af digitale kompetencer har besvaret opgaver og reflekteret over teknologiske emner på en digital platform og efterfølgende har deltaget i et fokusgruppeinterview.
Nationalt repræsentativt survey
I alt er der blevet indsamlet 1409 interviews blandt +18-årige danskere i perioden 10. september til 18. september 2021. Dataindsamlingen er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds.
Stikprøvens repræsentativitet, for så vidt angår køn, alder, region og uddannelsesniveau, er sikret gennem en poststratifikation af de rensede data, hvor Userneeds har tildelt vægte til de enkelte respondenter i datasættet. Dette indebærer mere konkret, at respondenter, som er en del af en underrepræsenteret gruppe, tildeles en lidt højere vægt – og omvendt. Dette dog maks. med en faktor 1,5 per dimension for at opnå den ønskede fordeling.
Datasættet er blevet renset for at få det mest solide og retvisende datagrundlag for analysen. I den forbindelse er følgende besvarelser blevet sorteret fra:
1. Fuldførte besvarelser, der er blevet foretaget på under 5 minutter, hvilket svarer til en besvarelsestid, som er 40 pct. hurtigere end den gennemsnitlige læsetid (udregnet ud fra antal ord i spørgeskemaet x gennemsnitlig læsetid for ord pr. sekund).
2. Fuldførte besvarelser, hvor respondenten har valgt samme svarkategori i 74 spørgsmål i streg, hvorfor vi vurderer, at respondenten ikke har forholdt sig aktivt til spørgsmålene.
Kvalitativ dataindsamling
Online platform
Inden afholdelse af fokusgruppeinterviews blev de 48 deltagere bedt om at besvare en række opgaver på en digital platform, som analyseinstituttet Userneeds administrerede. Formålet med disse indledende opgaver var 1) at give deltagerne viden om de komplekse teknologiske områder, som fokusgrupperne skulle diskutere, og 2) at få et indledende indblik i, hvordan deltagerne forholder sig teknologi, algoritmer og digitale data i hverdagen.
Fokusgrupper
Der blev i alt foretaget seks fokusgruppeinterviews med hver 6-8 deltagere fordelt på de fem regioner, hvoraf to blev afholdt i Region Hovedstaden. Deltagerne blev rekrutteret gennem spørgeskemaet og udvalgt på baggrund af deres niveau af digitale kompetencer. Således blev der afholdt to fokusgrupper med deltagere med lav-middel digitale kompetencer, to fokusgrupper med deltagere med middel-høje digitale kompetencer samt to fokusgrupper, hvor deltagernes digitale kompetenceniveau var blandet.
Digitale kompetencer
Sådan har vi gjort
Ved hjælp af en faktoranalyse har vi identificeret to dimensioner af digitale kompetencer: “digitale brugskompetencer” og “digitale udviklingskompetencer”*. Faktoranalyse er en statistisk metode, der anvendes til at identificere strukturer på baggrund af indirekte målinger. Med andre ord har vi brugt metoden til at identificere det ikke målbare fænomen ‘digitale kompetencer’ ud fra nogle konkrete parametre, som vi har kunnetmåle på.
På baggrund af faktoranalysen har vi dannet to indeks for de to respektive dimensioner af digitale kompetencer ved at summere respondenternes svar. De summerede svarværdier har givet et indeks på hver digital kompetencedimension, som numerisk spænder fra 1-5, hvilket svarer til fra ‘slet ingen kompetencer’ til ‘høj grad af kompetencer’. For at kunne zoome nærmere ind på danskere i henholdsvis toppen og bunden af de to digitale kompetencedimensioner anvender vi i analysen kategorierne ‘lav, ‘middel’ og ‘høj grad af digitale kompetencer’ fordelt på begge dimensioner. Disse kategorier er dannet ved at lave to cut-offs i de intervalskalerede indeks. Konkret betyder dette, at folk, der scorer mellem 1-2,33 ligger i kategorien ‘lav grad af kompetencer’, folk, der scorer mellem 2,33-3,67 har ‘middel grad af kompetencer’, og folk, der scorer over 3,67, har ‘høj grad af kompetencer’.
*Note: Faktoranalysen identificerede også en tredje kompetencedimension på baggrund af spørgsmålene 1) Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg har en god forståelse for, hvordan internettet på godt og ondt kan påvirke forskellige former for fællesskaber og demokrati og 2) Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg overvejer altid nøje, hvilke personlige oplysninger jeg deler på internettet. Denne dimension blev ikke medtaget i analysen, da dimensionen ikke havde tilstrækkelig tyngde statistisk og teoretisk. Statistisk viste analysen, at de to spørgsmål havde lav grad af konsistens, da Cronbachs alpha-værdien var på 0,56. Konventionen er, at dette tal bør være større end 0,70, for at reliabilitet er acceptabel. De to øvrige dimensioner har alpha-værdier på 0,85 og 0,80.
Digitale brugskompetencer
Er målt på baggrund af
Hvor enig eller uenig er du i følgende
Digitale udviklingskompetencer
Er målt på baggrund af
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Besvares
– Jeg kan programmere i for eksempel Java og HTML til at forbedre teknologiske løsninger.
– Jeg holder mig opdateret om nye tendenser og udvikling inden for teknologi som for eksempel software og digitale devices.
– Jeg har en god forståelse for, hvordan internettet er opbygget og teknologien bag
Jeg har et godt kendskab til, hvordan søgemaskiner og sociale medier opererer, klassificerer og viser resultater.
Sådan forløb fokusgrupperne
Brugsscenarier
Deltagerne blev introduceret for fem brugsscenarier om algoritmer og ansigtsgenkendelse. Brugsscenarierne handlede om teknologi, som enten allerede findes i Danmark, eller som det er sandsynligt, at deltagerne vil komme i berøring med indenfor de kommende år. I forlængelse af scenariet blev deltagerne præsenteret for et dilemma, som de skulle forholde sig til og efterfølgende diskutere. Samtalen blandt deltagerne blev styret af en moderator.
Risikovurdering
Efter deltagerne havde diskuteret hvert scenarie og dilemma, blev de bedt om at vurdere, hvilket risikoniveau, som de forbandt med den pågældende teknologi – sammenholdt med de fordele, som de ligeledes forbandt med teknologien.
Denne vurdering var individuel.
Formålsvurdering
Afslutningsvis skulle deltagerne forholde sig til nogle forskellige teknologiers anvendelsesformål. Disse formål fik de udleveret på kort, som de læste højt og vurderede ud fra et “trafiklys” system, hvor rødt repræsenterede ‘et dårligt formål’, gul var ‘acceptabelt’ og grøn var ‘et godt formål’.
Denne vurdering skulle gruppen kollektive blive enige om.
Sådan fordeler datasættet sig
Køn
Mænd: 49%
Kvinder: 51%
Uddannelse
Erhvervsfaglige uddannelser: 29%
Korte- og mellemlange videregående uddannelser: 20%
Bachelor eller længere: 13%
Alder
18-26 år: 14%
27-39 år: 20%
40-59 år: 34%
60+ år: 32%
Region
Hovedstaden: 23%
Sjælland: 14%
Syddanmark: 21%
Midtjylland: 23%
Nordjylland: 10%
Hovedkonklusioner 2021
Her finder du undersøgelsens hovedresultater og -budskaber samlet og præsenteret i en overskuelig form. Læs med her, hvis du vil have et hurtigt overblik, inden du udforsker og går i dybden med resten af undersøgelsens temaer.
Læs hovedkonklusionerne
Digitaliserings betydning for demokratiet
I dette tema dykker vi ned i danskernes kendskab til og syn på brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i både offentlig og kommerciel regi, og belyser hvilke bekymringer og potentialer, danskerne oplever i forbindelse med teknologien.
Læs om temaet
Algoritmer i hverdagen
Læs med her, hvor vi dykker ned i positive muligheder og potentialer for anvendelsen af teknologien, og hvor bekymringerne melder sig, når algoritmer anvendes i alt fra sundhedssystemet, banksektoren og på arbejdspladserne.
Læs om temaet
Digital sikkerhed og tryghed
Her stiller vi skarpt på danskernes bekymringer, når det kommer til digital kriminalitet, ligesom vi ser på, hvilke aktører danskerne har tillid til, når det kommer til at løfte det ansvar.
Læs om temaet
Demokrati og rettigheder
I dette tema dykker vi ned i danskernes holdninger til og bekymringer om, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for fællesskabet, den demokratiske samtale og sikringen af vores borgerrettigheder.
Læs om temaet
Sociale medier og psyken
I det her tema dykker vi ned i danskernes syn på de sociale mediers indvirkning på psyken. Er danskerne bekymrede for, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed, og hvem der har ansvaret for, at det ikke sker.
Læs om temaet