Visse ubehagelige oplevelser er blevet så meget en del af de normale vilkår for et onlineliv for børn og unge, at de selv håndterer dem som en naturlig del af deres dagligdag. Først når situationerne bliver svære, og de føler sig angrebet af folk, de kender, eller når de bliver personligt udstillet, søger de hjælp hos andre. Og det er ikke altid forældrene.
En ny kvalitativ undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge går tæt på børn og unges syn på dårlige oplevelser online. Undersøgelsen viser, at børn og unge oplever, at krænkelser og ubehagelige oplevelser online er udbredte og en del af præmissen for deres digitale liv.
Undersøgelsen er iværksat af Medierådet i samarbejde med Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD-projektet) og udført af Tænketanken Mandag Morgen.
”Jeg bliver faktisk slået med forundring og dyb eftertanke på baggrund af de mange, markante og velreflekterede citater fra de interviewede børn og unge i analysen. Den tegner et billede af et sæt af nye normer for et onlineliv, som indimellem indeholder nogle brutale realiteter for de her generationer af digitalt indfødte”, siger strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og ansvarlig for Algoritmer, Data og Demokrati-projektets Outreachdel, Lisbeth Knudsen.
”Det store spørgsmål, som Tænketanken Mandag Morgens analyseresultater rejser, er i hvilken grad skal vi acceptere, at nogle online oplevelser, som voksne kategoriserer som ubehagelige, i børnenes perspektiv bliver opfattet som en normal tilstand og en del af den virkelighed, det er at være online. Vi skal finde ud af, hvordan vi bliver klogere på børn og unges blik på og opfattelse af, hvad der er ubehagelige og krænkende online oplevelser i det hele taget, og hvordan vi dels kan forebygge disse oplevelser og dels kan forberede børnene på at håndtere dem. Og her mangler vi endnu en del viden, selv om denne analyse tilføjer interessant nye erkendelser”, tilføjer hun.
Også forældrenes rolle er blevet undersøgt i analysen. Her afslører resultaterne en kløft mellem børn og forældre, som gør, at børnene først kommer til forældrene, når det er rigtig slemt. Forældre, der er mere involverede i børnenes digitale liv, har nemmere ved at hjælpe i ubehagelige situationer. Men mange forældre forstår ikke børnenes og de unges online liv og har derfor svært ved at tale med dem om det og guide dem på den rigtige måde.
”Der er betydeligt mismatch imellem børn og forældres vurdering af hinandens viden og kompetencer på nettet. Det gælder både en teknisk kløft, hvor forældrene oplever, at deres børn som digitalt indfødte er mere tekniske kompetente end dem selv, hvilket efterlader mange børn til selv at måtte finde tekniske løsninger mod online risici. Det gælder også i forhold til en interessekløft, hvor børns fascination af de sociale medier og spiluniverser kan være svært at få greb om for mange forældre, der beskriver mediebrugen som fordummende, uinteressant eller spild af penge. Der er en generationsbetinget forståelseskløft, vi må arbejde med og der er også forskelle på, hvordan forældre håndterer henholdsvis drenges og piges udfordringer på nettet”, siger Lisbeth Knudsen.
Algoritmer, Data og Demokrati-projektet arbejder videre med emnet omkring børns digitale liv i de kommende måneder og planlægger et større kvantitativt survey som opfølgning på dagens analyse. Sidste år lavede Tænketanken Mandag Morgen en stor befolkningsanalyse om de voksne danskeres digitale liv for ADD-projektet.