Flere borgere oplever, at digitaliseringen af velfærdsstaten skaber ulighed og gør flere afhængige af pårørende. Det viser en ny analyse fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektet.
København, 17. juni 2026
Danmark har længe været blandt de mest digitaliserede lande i verden og en frontløber indenfor offentlige digitale løsninger. Men samtidig med at den nye firkløverregering vil accelerere digitaliseringen og brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, oplever flere borgere, at digitaliseringen af velfærdsstaten skaber større ulighed, øger afhængigheden af pårørende og skaber større afstand til det offentlige system.
Det viser en ny analyse fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), som har undersøgt borgernes erfaringer med den digitale velfærdsstat.
Analysen bygger videre på ADD’s befolkningsundersøgelse Danskernes Digitale Liv fra 2025, der viste et markant fald i danskernes opbakning til den digitale velfærdsstat. I 2023 vurderede 58 procent af danskerne, at digitaliseringen af velfærden var til gavn for borgerne. I 2025 var tallet faldet til 42 procent, mens andelen af borgere, der ikke oplever digitaliseringen som gavnlig, steg fra 12 til 20 procent.
For at forstå udviklingen har ADD gennemført 15 dybdegående interviews med borgere, som har svaret, at de er uenige i, at digitaliseringen af velfærden er til gavn for borgerne.
Analysen viser, at borgernes skepsis ikke handler om modstand mod teknologi, men om oplevelsen af, at digitaliseringen skaber digital ulighed, hvor bestemte samfundsgrupper hægtes af og føler sig umynddiggjort. Samtidig oplever flere en stigende afhængighed af pårørende, en forringelse af menneskelig hjælp i den offentlige sektor og en grundlæggende mistro til det offentlige systems evne til at udvikle digitale selvbetjeningsløsninger og håndtere trusler mod den digitale infrastruktur.
“Vores analyse viser, at borgernes største bekymring ikke er teknologien i sig selv. Det handler meget mere om, hvordan vi digitaliserer og om indskrænkning af valgmuligheder og frihedsgrader i forhold til systemet. Bekymringen handler snarere om digitaliseringen sker på en måde, der tager tilstrækkeligt hensyn til borgernes forskellige behov og forudsætninger, og at nogle borgere risikerer at blive efterladt på perronen. Det er et vigtigt perspektiv i en tid, hvor digitalisering og AI bliver en stadig større del af udviklingen af velfærdsstaten,” siger Lisbeth Knudsen, Strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og leder for outreach og formidlingsindsatsen ved hos Algoritmer, Data og Demokrati.
Oplevelse af et A- og B-hold
Et af analysens mest markante fund er oplevelsen af, at digitaliseringen er med til at øge uligheden i adgangen til velfærd og dermed skabe et A- og B-hold i samfundet.
Interviewpersonerne beskriver et samfund, hvor nogle borgere har let ved at navigere i digitale løsninger, mens andre oplever barrierer, som gør det vanskeligere at få adgang til hjælp, rådgivning og offentlige ydelser. De peger særligt på risikoen for, at ældre, mennesker med funktionsnedsættelser og i forvejen udsatte borgere med begrænsede ressourcer bliver hægtet af den digitale udvikling.
Flere oplever samtidig, at ansvaret for at hjælpe borgere gennem de digitale løsninger i stigende grad flyttes fra det offentlige til de pårørende, hvilket i flere tilfælde påvirker familierelationer og risikerer at udfordre retssikkerheden.
“Mange af de borgere, vi har talt med, oplever det som umyndiggørende at være afhængige af børn, ægtefæller eller andre pårørende til at kunne navigere i digitale selvbetjeningsløsninger og få adgang til offentlige ydelser. For dem opleves digitaliseringen af velfærdsstaten derfor som en forringelse af deres værdighed, selvstændighed og adgang til velfærd,” siger Gertrud Blinkenberg, analytiker i Tænketanken Mandag Morgen og projektleder for analysen.
Borgere efterspørger en statslig beredskabsplan for digitaliseringen
Analysen viser samtidig, at borgernes skepsis i høj grad retter sig mod det offentlige system og beslutninger, der ligger bag digitaliseringen.
Mange oplever digitale løsninger som en ”eneløsning”som primært indføres af hensyn til effektivisering frem for borgernes behov. Samtidig udtrykker flere bekymring for samfundets voksende afhængighed af digitale infrastrukturer og for statens evne til at håndtere cyberangreb, datalæk og større systemnedbrud.
Flere efterspørger derfor klar information om, hvordan staten vil håndtere alvorlige driftsforstyrrelser og cyberangreb og fortsat sikre adgang til centrale velfærdsydelser.
For nogle fører bekymringerne til konkrete adfærdsændringer i hverdagen. Flere fortæller, at de aktivt benytter analoge backup-løsninger, der hvor der er et alternativ, såsom basiskort fremfor digitalt rejsekort, kontanter og papirarkiver for at gøre sig mindre afhængige af de digitale systemer.
Borgenes efterlyser en mere menneskelig digital velfærdsstat
Selvom analysen afdækker betydelig skepsis, viser den også, at borgerne ikke er imod digitaliseringen som sådan.
Flere fremhæver sundhedsvæsenet som et område, hvor digitale løsninger kan skabe værdi for både borgere og samfund. Flere borgere peger således blandt andet på, at digitaliseringen i denne arena kan skabe mere tid til kerneydelserne blandt personalet og mindre ventetid for den enkelte.
Den største bekymring for fremtiden handler derimod om kunstig intelligens og øget brug af chatbots på borgerettede platforme, og risikoen for at teknologi erstatter menneskelig kontakt, omsorg og vejledning i mødet med det offentlige.
Samtidig kommer borgerne med en række forslag til, hvordan digitaliseringen kan blive mere inkluderende. De peger blandt andet på mere brugerinddragelse i udviklingen af digitale løsninger, mere støtte og menneskelig hjælp i den offentlige sektor og bedre vejledning til de pårørende, som ofte hjælper familiemedlemmer med at navigere i den digitale velfærdsstat.
“Analysen viser, at borgerne efterspørger en digitalisering, der opleves som mere inkluderende, mere robust og mere menneskelig. Hvis den digitale velfærdsstat også fremover skal nyde bred opbakning, kræver det, at borgernes erfaringer og bekymringer bliver taget alvorligt,” siger Lisbeth Knudsen, Strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og leder for outreach og formidlingsindsatsen ved hos Algoritmer, Data og Demokrati.
Download pressemeddelelsen her:
Fakta om analysen
- Analysen bygger på 15 dybdegående interviews med borgere gennemført i foråret 2026.
- Interviewpersonerne er rekrutteret blandt borgere, som i ADD’s befolkningsundersøgelse Danskernes Digitale Liv 2025 har angivet, at de er uenige eller meget uenige i udsagnet: “Jeg oplever generelt, at digitalisering af velfærden i Danmark er til gavn for borgerne.”
- Interviewpersonerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige aldre, køn, geografiske områder, digitale kompetencer og grader af funktionsnedsættelse.
- Analysen undersøger borgernes erfaringer med og oplevelse af den digitiale velfærdsstat i Danmark
- Analysen er gennemført af Tænketanken Mandag Morgen for Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektet.
Pressekontakt
Gertrud Blinkenberg
Projektleder for analysen
Tlf.: +45 61 33 19 64
E-mail: gb@mm.dk
Kontakt ved spørgsmål til analysens fund og resultater.
Nana Holstein
Analysechef
Tlf.: +45 61 65 34 65
E-mail: naho@mm.dk
Kontakt ved spørgsmål til analysens metode og befolkningsundersøgelsen ”Danskernes Digitale Liv” 2025.
Lisbeth Knudsen
Ansvarlig for outreach- og formidlingsindsatsen i ADD
Tlf.: +45 21 41 00 00
E-mail: lk@mm.dk
Kontakt ved spørgsmål om Algoritmer, Data og Demokrati (ADD).